Omkring år 1200 blev kongen mere magtfuld. Tidligere var kongen den stærkeste blandt mange høvdinge i landet, men nu fik han mere magt over lovene. Kongen ville gerne have, at det kun var ham og hans mænd, der havde ret til at bruge fysisk magt. Tidligere var det almindeligt, at man selv eller ens slægt hævnede sig, hvis man var blevet udsat for en forbrydelse. Men nu ville kongen afskaffe den gamle skik med at hævne sig. Biskopperne, som var kirkens ledere, var enige og støttede kongen i, at der skulle nedskrives nogle nye love.
Kildeteksten er begyndelsen af Jyske Lov. Det var her kongen, Valdemar Sejr, skrev om formålet med loven. Jyske lov blev udstedt i 1241 og gjaldt for Jylland og Fyn. Nogle år tidligere var der blevet lavet en lov for Sjælland og en for Skåne, Halland og Blekinge, som dengang var en del af det danske rige.
Kilde
Hvis der ikke var lov i landet, da havde den mest, som kunne tage mest til sig selv. Derfor skal loven laves til alles bedste, sådan hæderlige, fredelige og uskyldige mennesker kan være i fred. Mens uretfærdige og onde folk kan frygte for det, der er skrevet i loven, og derfor ikke tør gøre det onde, de har tænkt sig.
Det er kongen og landets høvdinges opgave at overvåge domme. De skal sikre retfærdighed og hjælpe dem, der tvinges med uret, for eksempel enker, børn, pilgrimme, udlændinge og fattige. Det er dem, der oftest oplever uret. De skal ikke lade dårlige mennesker leve i sit land. Når kongen straffer og dræber forbrydere, da er han Guds tjener og landets beskytter.
Reference
Kilden er et pædagogisk bearbejdet uddrag af N.M Petersen (red.) (1850): Valdemar den Andens Jyske Lov, Det Nordiske Litteratur-samfund.