Kilde 1: I Sjællandske Lov fra begyndelsen af 1200-tallet kan man læse om herredstinget.
Kilde 2: Kort over herreder i det danske rige. Farvelægningen i Jylland viser de 14 sysler, som Jylland var inddelt i indtil 1500-tallet.
Kilde 1
Der kræves tre betingelser for et ting: stedet, tiden og folket.
Stedet har kongen fastsat. Alle i herredet har godkendt det. Tinget må ikke flyttes et andet sted hen, uden at alle herreds-mændene ønsker det, og kongen har godkendt det.
Tiden[1] er deres lovlige tingdag, som de har haft den fra Arilds tid[2]. Tinget må ikke bestå af mindre end tolv mænd.
Slår en mand en anden på tinget eller sårer eller skubber ham, da skal han bøde 40 mark til offeret og 40 mark til kongen.
Kilde 2
Referencer:
Kilde 1: Kilden er et pædagogisk bearbejdet citat fra Paul G. Ørberg (red.) (1962): Fra jernbryd til retsplejelov, J.H. Schultz Forlag.
Kilde 2: Kort over de danske herreder. Fra Johannes Steenstrup, m.fl. (1896-1907): Danmarks Riges Historie, Nordisk Forlag. Hentet fra Wikimedia Commons.
[1] (Ordforklaring) Herredstinget blev typisk holdt hver 8. dag.
[2] (Ordforklaring) Arilds tid er en måde at sige: altid.