Landstingene

I middelalderen var det danske rige opdelt i 13 områder. De havde hver deres landsting.

På landstingene lavede man oprindeligt lovene for området. I løbet af middelalderen blev det mere og mere kongen, der bestemte lovene. Landstinget var også en domstol, hvor man dømte i retssager. Det blev landstingene ved med at være i hele middelalderen. Alle frie mænd kunne komme og deltage i tinget. Det vil sige, at kvinder, børn og fæstebønder ikke kunne deltage.

Kilde 1: I 1120 skrev munken Ælnoth om landstinget i Viborg. Viborg Landsting var et af de tre vigtigste landsting sammen med landstingene i Lund (Skåne) og Ringsted (Sjælland).

Kilde 2: kort over landstingene i det danske rige i middelalderen.

 

Kilde 1

Der er omtrent midt i Jylland et meget berømt sted. Dér samles med mellemrum mange mennesker fra hele Jylland. Dels drøfter de fælles anliggender. Dels drøfter de, om lovene er retfærdige, og om de stadig skal gælde. Desuden aftaler de at overholde de love, som stadig er gyldige. Og hvad der er blevet besluttet i enighed af den forsamlede mængde, kan ikke ustraffet sættes ud af kraft i nogen egn af Jylland.

Kilde 2

Referencer:

Kilde 1: Kilden er et pædagogisk bearbejdet uddrag af Hans Olrik (1894): Danske helgeners levned, Selskabet til historiske kilders oversættelse.

Kilde 2: Kort over landstingene i det danske rige i middelalderen. Wikimedia Commons. CC BY-SA 4.0.