Straffen for drab

I denne kilde kan du læse om straffen for at slå en anden ihjel i middelalderen.

I 1200-tallet begyndte kongerne i Danmark at skrive lovene ned. Mange af lovene stammer fra tidligere tider. Men kongen – og kirken støttede kongen – ville gerne gøre lovene mere moderne. Tidligere var det op til den enkelte at tage hævn, hvis han eller hans slægt, var blevet udsat for en forbrydelse. Det kunne udvikle sig til slægtsfejder, hvor forskellige slægter blev ved med at hævne sig på hinanden. Nu ville kongen gøre op med hævn og fejder. Det skulle være den enkelte gerningsmand, der var ansvarlig for forbrydelsen. Man blandede godt nok ikke slægten helt uden om. Det kan man fx se i kildeteksten.

Kilden er en del af kong Erik Klippings forordning fra 1283. En forordning, var en lov, der gjaldt for hele landet. I forordningen, bestemmer Erik Klipping, hvad straffen skal være for drab.

Kilde

Den, som slår en anden ihjel, skal give den dræbtes familie bod[1] i jord eller i penge. Drabsmandens familie skal ikke tvinges af kongen til at betale mandebod[2] sammen med drabsmændene, med mindre disse flygter som fredløse[3]. … Det er ikke tilladt nogen af den dræbtes slægt at tage hævn over drabsmandens slægt, så længe drabsmanden lever; den der gør det, skal straffes, som dræbte en sagesløs mand.

Hvis nogen slår en mand ihjel i hans eget hus eller i kirken, da er det orbodemål[4]. Orbodemål betyder, at drabsmanden ikke kan få lov at give bod, før den dræbtes familie går i forbøn[5] for ham.

Reference

Kilden er et pædagogisk bearbejdet uddrag af C.F. Wegener (red.) (1871-1875): Aarsberetninger fra det kongelige geheimearchiv, bind 5, s. 18, C.A. Reitzel.

[1] (Ordforklaring) At give bod betyder, at man skal betale en bøde til offerets familie.

[2] (Ordforklaring) Mandeboden var det beløb, man skulle betale for at dræbe en mand. I Jyske lov fra 1241 var mandeboden tre gange 18 mark. Det var mange penge. Fx kunne man købe en okse for omkring en mark.

[3] (Ordforklaring) Hvis man flygtede uden at stille op til rettergang, blev man dømt fredløs. Det vil sige, at man ikke var beskyttet af loven. Og alle kunne slå en fredløs ihjel, uden at blive straffet for det.

[4] (Ordforklaring) Orbodemål betyder u-bødemål. Det vil sige forbrydelse, der kunne straffes med bøder. I stedet blev gerningsmanden dømt fredløs. Det vil sige, at gerningsmanden ikke blev beskyttet af loven. Og alle kunne slå ham ihjel, uden at blive straffet for det.

[5] (Ordforklaring) Forbøn betyder her, at den dræbtes familie sagde, at de ville modtage en bøde fra gerningsmanden. Til gengæld var gerningsmanden ikke længere fredløs.