I 1241 udgav kong Valdemar Sejr Jyske Lov, der gjaldt for Jylland og Fyn. Nogle år tidligere var der blevet lavet en lov for Sjælland og en for Skåne, Halland og Blekinge, som dengang var en del af det danske rige. I Jyske Lov kan man læse, hvad der skulle være straffen for tyveri og for ran. Tyveri var når man stjal noget uden, at ejermanden opdagede det. Ran var lige som røveri. Det vil sige, når man tager noget åbenlyst, mens ejeren ser på det. I middelalderen syntes man, at det var mere uærligt at stjæle i det skjulte. Desuden regnede man også med, at tyven var for fattig til at betale bøder. Derimod regnede man med, at en ransmand var mere magtfuld og kunne betale erstatning.
Kilde
Har tyven stålet for en værdi af en halv mark[1] eller mere, da kan ombudsmanden[2] hænge ham uden dom. Han hænger ham for rettens og kongens magts skyld og ikke af hævn. Men bonden må ikke må ikke selv hænge sin tyv, fordi så gør han det af hævn. Selvom der er handlet ilde imod ham, må han ikke selv straffe tyven.
Den mand, der bliver dømt for ran[3] skal betale til bonden, der anklager ham: det han har dømt for at tage og desuden tre mark og det samme til kongen.
Reference
Kilden er et pædagogisk bearbejdet uddrag af N.M Petersen (red.) (1850): Valdemar den Andens Jyske Lov, Det Nordiske Litteratur-samfund.
[1] (Ordforklaring) Mark er en møntfod, ligesom vi har kroner i dag. Det er svært at sammenligne en marks værdi med vores penge i dag. Men fx kostede en okse omkring en mark.
[2] (Ordforklaring) Kongen havde ombudsmænd til at hjælpe sig med at styre landet. De boede rundt om i landet på kongens borge og slotte. De sørgede for at lovene blev overholdt, og at straffene blev ført ud i livet.
[3] (Ordforklaring) Ran var lige som røveri. Det vil sige, når man tager noget åbenlyst, mens ejeren ser på det.