Vidner i retssagen

Vidner blev også brugt i retssager. Det viser denne lov fra 1294.

I middelalderen var der mange forskellige love. I lovene stod der, hvordan en retssag skulle foregå. I nogle sager kunne man bevise sin uskyld, hvis man kunne finde 12 mænd, der ville sværge på, at man var uskyldig. Men det var ikke alle, der mente, at det var en god måde at afgøre retssager på.

Kilden er en lov, der blev lavet i 1294 og gjaldt for København. Byerne havde nemlig egne love, der ikke altid var de samme som på landet. I loven kan man læse om, hvordan retssager skulle afgøres i fremtiden.

Kilde

For fremtiden bestemmes, at ingen kan rense sig med nægtelsesed[1], hvis to rådmænd[2] i København vidner på, at den anklagede er skyldig.

For fremtiden bestemmes, at nægtelseseden ikke gælder blandt borgerne, når blot det modsatte kan bevises ved tre vidner, eller endda ved to gode og troværdige vidner. […] Men hvor der er nogen tvivl om sagen, og den ikke kan opklares fuldt ud, kan den anklagede rense sig med nægtelsesed ifølge gammel skik.

Reference

Kilden er et pædagogisk bearbejdet citat fra Paul G. Ørberg (red.) (1962): Fra jernbryd til retsplejelov, J.H. Schultz Forlag.

[1] (Ordforklaring) Nægtelsesed betyder, at man bliver frifundet, hvis 11 mænd sværger på, at man er uskyldig.

[2] (Ordforklaring) Medlemmer af rådet, der styrede byen. De var altså meget respekterede mænd.