Det var især i 1600-tallet, at der blev brændt mange hekse på bålet i Danmark. Man troede, at de var i pagt med djævlen, og derfor skulle de brændes. Kvinderne skulle dog dømmes to gange. Først ved herredstinget og siden ved landstinget. Det betød, at en del kvinder blev frikendt. En anden lov var, at kvinderne ikke måtte udsættes for tortur, før de var blevet dømt. Efter de var dømt, måtte man torturere dem. På den måde kunne man få dem til at fortælle om andre mulige hekse. Bagefter kunne man bruge tortur for at få dem til at indrømme. Men en ting af loven. Den beskriver ikke altid, hvordan det virkelig gik til.
I kilde 1 fortæller en bøddel fra Aarhus om, hvordan han har udført arbejde for myndighederne på Djursland i årene omkring 1686.
I kilde 2 kan du læse om en kvinde, der hed Karen Madsdatter. Hun blev dømt som heks i 1686. Inden dommen, blev hun afhørt flere gange. I kilden hører vi om den sidste afhøring og om dommen.
Kilde 1:
Før påske skrev ridefogeden i Ebeltoft, Hans Jacobsen, til mig om at komme til ham. Der pinte jeg en kvinde som var beskyldt for trolddom. Hun døde siden i fængslet. Jeg pinte hende to gange med benskruer og en på fingeren. Men hun indrømmede ikke noget. Det gjorde hun til gengæld senere af fri vilje for retten.
Efter påskedag kaldte Jørgen Arenfeldt[1] mig til sig. Der pinte og forhørte jeg Gye Koch. En mand, Peder Kjær, kastede jeg på vandet[2], og han svømmede som en gås.
I foråret rejste jeg igen til Jørgen Arenfeldt og brændte Gye Koch.
Kilde 2:
Den 22. juli var der igen forhør. Da bekendte Karen Madsdatter det samme som tidligere: at hun havde været med til at bruge et voksbarn[3] til at slå Jens Lauritzen ihjel. Hun udpegede til dels nogle andre deltagere i forbrydelsen. Snart anklagede hun nogle kvinder. Snart sagde hun, at det var løgn. Til sidst blev hun stående ved, at hun selv var en troldkvinde. Og at Else i Møllestien og Dorthe Skolemesters havde været i ledtog med hende.
Dommen faldt således:
Karen Madsdatter har både i bytinget og på rådstuen erkendt, at hun har afvist Gud, sin dåb og kristendommen. Og hun har givet sig hen til djævlen. Derfor skal hun efter loven kastes levende på bålet og brændes.
Referencer:
Kilde 1: Kilden er et pædagogisk bearbejdet uddrag af J.R. Hübertz (1845): Aktstykker vedkommende staden og stiftet Aarhus, bind 2, J.H. Schubothes Boghandel, s. 255.
Kilde 2: er et pædagogisk bearbejdet uddrag af J.R. Hübertz (1845): Aktstykker vedkommende staden og stiftet Aarhus, bind 2, J.H. Schubothes Boghandel, s. 253f.
[1] (Ordforklaring): Jørgen Arenfeldt var godsejer på Djursland.
[2] (Ordforklaring): det vil sige, at han blev udsat for vandprøven. Det gik ud på, at man blev kastet i vandet. Hvis man flød, var det tegn på, at man var i pagt med djævlen. Hvis man sank, blev man frikendt.
[3] (Ordforklaring): et voksbarn er en dukke, som kunne bruges til at lave trolddom med.