Forbrydelse – Gud bliver vred

Når der sker en forbrydelse, er der som regel et offer og en gerningsmand. Sådan var det også i 1500-tallet, men Gud blev også blandet ind i sagerne.

Kilderne er uddrag af de love som kong Christian 3. lavede i 1537. Kongen var sur over, at for mange vidner fortalte løgne i retten. Men det var ikke kun for at sikre en retfærdig rettergang. Forholdet til Gud var også på spil.

Kilde 1:

Efter Vi af den almægtigste Guds milde og nåde skikkelse og forsyn har fået magten i Danmark, og Vi bestandigt vil beholde magten i dette gamle kongerige. Derfor må onde sædvaner, som Gud er fortørnet over, afskaffes. Derfor har Vi med vort elskede Rigsråd, der er forsamlet i København, besluttet at vedtage love og ordninger som alle skal følge.

Der sker ofte, at folk sværger falsk i retten. Derfor bliver Gud fortørnet og straffer hele riget med strid, krig og mangel på varer. Sådan som det er sket i den seneste tid. Derfor skal alle dommere være meget opmærksomme. Når et vidne træder frem for dem og beviseligt sværger falsk, skal de hugge to fingre af dem, som sværger falsk.

Kilde 2:

Manddrab

Da bødes liv for liv. Og manddræberen skal miste sine ejendele. Det halve til os [kongen] og halvt til den dødes nærmeste arving. Dermed skal manddræberens slægtninge være kvit og uden fejde af den dødes slægt og venner, og de skal ikke besværes med yderligere bod.

Reference

Kilden er et pædagogisk bearbejdet uddrag af Christian 3.s Københavnske Reces, 1537. Fra Paul G. Ørberg (1962): Fra jernbyrd til retsplejelov, J.H. Schultz Forlag.