Forbrydere sættes i arbejdslejr

Indtil omkring år 1600 brugte man ikke fængsler som straf for forbrydelser. Man holdt folk indespærret, mens de ventede på deres dom. Men det var først, da Christian 4. var konge i 1600-tallet, at selve straffen kunne være at komme i fængsel.

De første fængsler var arbejdslejre. De indsatte skulle arbejde hårdt hele dagen. På Bremerholm i København arbejdede de indsatte med at lave skibe til flåden. Én af grundene til, at Christian 4. begyndte at bruge fængselsstraf var, at han manglede arbejdskraft. Forbrydere var billig arbejdskraft, og når de arbejdede, var de mere nyttige, end hvis de blev henrettet.

Kilde 1 er et brev, som Christian 4. i 1620 sendte til sine folk rundt om i landet.

Kilde 2 er et uddrag af islændingen Jon Olafssons fortælling om sit liv. Jon Olafsson boede i København, mens Christian 4. var konge (1596-1648), og han skrev om sit liv omkring år 1660. I kilden fortæller han om fængslet på Bremerholm i København.

I kilde 3 kan du læse om nogle af de mænd, der blev sat til at arbejde på Bremerholm. Efter de var blevet dømt i det område, hvor de boede, blev de sendt til København. Her bestemte kongen, hvor lang tid de skulle arbejde på Bremerholm. Kongens beslutning står med skrå skrift (kursiv) i kilden.

Kilde 1

Vi har hørt, at mindre tyveri ofte straffes med hængning. Lovens strengeste straf for mindre tyveri. På det punkt mener Vi, at det vil være godt at formilde dommene. De personers liv skal herefter skånes, og de skal sendes herover til København for at arbejde i nogle år. Alt efter, hvor slem deres forbrydelse var. Dog skal ingen sendes over uden dom. Heller ikke nogen, der er dømt for at fornærme Gud eller andre sådanne grove forbrydelser. De skal stadig hænges.

Kilde 2

Der (i København) blev henrettet mange forbrydere i galger, stejler og vipper[1]. På et tidspunkt indså kongen, at det ikke hjalp. Der blev ikke færre forbrydelser. Derfor blev det bestemt, at ingen skulle henrettes i 12 år, uanset hvor stor en forbryder, han var. Undtagen hvis han havde begået en særdeles stor og sjælden forbrydelse.

Derfor blev der indrettet et fængsel på Bremerholm. Det blev kaldt Trunken. Der blev indsat mænd, der havde begået både små og store forbrydelser. Forbryderen havde en jernring om maven. Den var så stor, at han kunne skifte tøj. Der var også en jernring om højre knæ, der var forbundet med en stor lænke af jern.

Fire mænd blev sat til at vogte forbryderne. De skulle hver dag drive dem til slid og hårdt arbejde.

Det var mænd fra alle samfundsklasser, der blev sat derind. Og de var der så længe, som de var dømt til. Alt efter deres forbrydelse. Nogle var der en måned. Andre 3-4 måneder. Andre i 1 år, 3 år og 20 år. Og de største forbrydere var der på livstid.

Kilde 3

Guldbrand Sivertsen og Niels Jonssen er kommet hertil fra Aggerhus len i Norge. De har en nat stjålet flere køkkenredskaber, uld, tøj og andet fra en kvinde deroppe fra. Og bagefter satte de ild til kvindens hus. De er dømt til hængning. Kom hertil 15. september 1621. 20 år i arbejdslejr på Bremerholm.

Peder Lauritzen er kommet hertil fra Malmø. Han har ligget med en gift kvinde, selvom han også selv er gift. Han er dømt til arbejde og fængsel, så længe kongen finder det nødvendigt. Kom hertil 18. april 1622. 8 år i arbejdslejr i Bremerholm.

Lars Jensen, Rasmus Pedersen Skomager, Hans Jørgensen og Søren Mortensen er kommet hertil fra Halstedkloster len. De har hjulpet en troldkvinde af en vogn, da hun skulle føres til Landstinget. Bagefter hjalp de hende med at skjule sig. De er dømt til at blive hængt. Kom hertil 2. august 1623. 4 år i arbejdslejr i Bremerholm.

Referencer

Kilde 1: Pædagogisk bearbejdet uddrag af V.A. Secher (red.): Forordninger, recesser og andre kongelige breve 1558-1660, bind 3., Selskabet til udgivelse af kilder til Danmarks historie, G.E.C. Gad, 1891-1894.

Kilde 2: er et pædagogisk bearbejdet uddrag af Julius Clausen og P. Fr. Rist (red.): Memoirer og Breve, 1905, Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, s. 32f.

Kilde 3:  er et pædagogisk bearbejdet uddrag af C.F. Bricka og J.A. Frederica (red.): Kong Christian den fjerdes egenhændige breve, Selskabet for udgivelse af kilder til dansk historie, Forlagt af Rudolph Klein, 1887-1889, s. 249ff og 335ff.

[1] (Ordforklaring): Galger er der, hvor man hænger folk. En stejle er en stang. Man hængte de døde op i hjul og stejle, så de kunne ses af alle. På den måde ville man afskrække folk fra at lave forbrydelser. Vipper var et instrument, der blev brugt i forbindelse med henrettelser. De rev for eksempel folks arme af led.