Mange mente, at der fandtes god trolddom og dårlig trolddom. Kirken mente dog, at den, der udøvede trolddom og magi var i pagt med djævlen. I 1500-tallet og 1600-tallet blev kirkens holdning skrevet ind i lovene. Det gik især ud over mange kvinder, der blev dømt som hekse. Nogle gange brugte man vandprøven til at finde ud af, om en kvinde var heks. Man kastede hende i vandet i en sæk eller med hænderne bundet. Hvis hun kunne flyde, måtte det være djævlen, der hjalp hende. Men sank hun, var det tegn på, at hun ikke var heks.
Kilde 1 er en del af Danske Lov fra 1683, der handler om trolddom og hekse. Faktisk blev der ikke dømt ret mange hekse i slutningen af 1600-tallet, men loven havde været den samme i lang tid.
Kilde 2 og 3 er tegninger af kvinder, der bliver udsat for vandprøven.
Kilde 1:
En troldmand eller troldkvinde, der har afvist Gud, sin dåb og kristendommen samt givet sig hen til djævlen, skal kastes levende på bålet og brændes.
Kilde 2:
Kilde 3
Referencer:
Kilde 1: Pædagogisk bearbejdet uddrag af O.A Borum (red.): Kong Christian den Femtis Danske Lov, Gads Forlag, 1921.
Kilde 2: Wikimedia Commons.
Kilde 3: Troels Troels-Lund (1929-1931): Dagligt Liv i Norden, bind 4, Gyldendalske Boghandel, Nordiske Forlag, s. 106.