I 1741 begyndte man også at bruge Stokhuset til folk, der ikke var soldater. De blev kaldt slaverne, fordi de var dømt til tvangsarbejde. I Stokhuset var der også et særligt forhørsrum, hvor man afhørte folk, der var mistænkte for tyveri. Det blev oprettet i 1686. Målet var, at man ville bekæmpe tyveri i København. I kilderne kan du læse to fortællinger fra udlændinge, der havde besøgt Stokhuset i slutningen af 1700-tallet.
I kilde 1 fortæller englænderen William Coxe om sit besøg i Stokhuset i 1784. William Coxe var historiker og præst. Han rejste rundt i mange lande i Europa og skrev sine oplevelser ned.
I kilde 2 fortæller Francisco de Miranda om sit besøg i Stokhuset. Miranda var fra Venezuela, men rejste rundt i både USA og Europa. I vinteren 1787-1788 besøgte han København. Han skrev dagbog på sine rejser. I den beskrev han blandt andet et besøg i Stokhuset i København.
Kilde 1
Stokhuset ligger i udkanten af byen. De indsatte er slaverne og de varetægtsfængslede. De er indsat i hver sin side af fængselsgården. I arresten med de varetægtsfængslede er der ni celler. To i stueetagen og syv i underjordiske fangekældre. De to celler i stueetagen måler 5,5 m gange 3,5 m. De var til kvinderne. I en af cellerne var fem kvinder indsat for tyveri. Rummene var rene og med udmærket luft. Der var vinduer og brændeovn.
Fangekældrene nedenunder måler 6 m gange 5,5 m. De har jerngitre uden vinduer, der vender ud mod fængselsgården. To af fangekældrene er til straf for soldater. Det vi kalder det sorte hul. En er til soldater, der er dødsdømt. En anden er til forbrydere, der er under en retssag. Jeg fik ikke lov til at gå ind i fangekældrene. (Jeg ser det som et dårligt tegn, når fangevogteren ikke vil lade mig gå ind i cellerne. Eller når de fraråder mig det på grund af stank). Jeg fik kun lov til at se igennem tremmerne. De virkede klamme og beskidte. I en var der fjorten fanger, ingen var lænkede. De kom ud i fængselsgården to gange om dagen. Et kvarter af gangen. Soldaterne blev holdt i Stokhuset indtil henrettelsen. Andre dømte blev sendt til et andet fængsel, hvor de ventede på henrettelsen.
Afhøringerne blev holdt i et rum i stueetagen. Her blev fangerne udspurgt. Selv om tortur er afskaffet, bliver fangerne pisket. Det er for at få dem til at tilstå. Der hænger en nihalet kat[1] i rummet, som bruges til at piske fangerne med.
De indsatte får 2 styver[2] om dagen. I fængselsgården er der en lille bod. 1 pund[3] ost koster 2 styver. 1 pund smør koster 7 eller 8 styver. 4 unser[4] hvidt brød koster 1 styver. 1 pund rugbrød koster 1 styver.
Slaverne er dem, der er dømt til arbejdslejr. De holdes i to rum på den anden side af fængselsgården. De slaver, der skal være der på livstid er adskilt fra de andre, der kun skal være der i en periode. Livstidsfangerne blev kaldt æreløse. Der var 84 livstidsfanger og 51 af de andre slaver. Begge rum er i stueetagen.
De æreløse slaver er dømt for unaturlige forbrydelser: dokumentfalsk, flere tilfælde af tyveri, stikke af fra hæren og så videre. De har kæder rundt om benet. De, som har forsøgt at flygte, har kæder om begge ben. En mand har forsøgt at stikke af flere gange. Han er lænket til en trillebør, og kæden bliver aldrig taget af. Ikke en gang om natten.
Slaverne arbejder med at holde byen ren og på fæstningerne. De arbejder alle dage undtagen søndag. Om sommeren arbejder de fra 5 til 23. om vinteren fra 7 til 23.
Alle slaverne er klædt i en grov, grå uldjakke med røde ærmer. Bukserne er røde og hvide. De får nye jakker og bukser hvert tredje år. Hvert år får de en skjorte, strømper og uldne sko.
Kilden er et pædagogisk bearbejdet uddrag af William Coxe (1781): Accounts of the Prisons and Hospitals in Russia, Sweden and Denmark, London: Printet for T. Cadell. Oversat af Historielab.
Kilde 2
Fangevogteren viste os piske og torturinstrumenter af jern, med hvilke den stakkels anklagede bliver truet til at sige det, de ønsker, han skal tilstå. Muren var dækket med blod fra de stakkels ofre for barbariet.
Derefter gik vi til de underjordiske fangehuller for mænd, hvor der var 44 fanger i 3 små lokaler med den rædselsfuldeste luft og ikke engang halm til at lægge sig på. Kun nogle træbrædder.
Derefter kom vi igennem nogle store sale, der er meget forsømte og med tung luft. Her er der brædder i to rækker, den ene over den anden, hvor tvangsarbejderne, eller slaverne, som de kalder dem her, skal sove. De har hverken madras, halm eller tæppe. For tiden er der 273 mand.
Kilden er et pædagogisk bearbejdet uddrag af Harvard Rostrup (1985): Miranda i Danmark, Rhodos.
[1] (Ordforklaring): En nihalet kat er en pisk med ni ender.
[2] (Ordforklaring) En styver er en mønt.
[3] (Ordforklaring) Et pund svarede til ca. 500 gram.
[4] (Ordforklaring) En unse er omkring 30 gram.