I tugt- og børnehuset var de indsatte kvinder og børn. Man samlede fattige og småkriminelle og satte dem til at spinde stoffer, som for eksempel kunne bruges til at lave tøj. Mellem 1605 og 1648 var der 6000 indsatte. De fleste var børn. Man boede tæt og mange døde af sygdomme. Meningen var, at de fattige skulle arbejde for kongen, men børnene lærte også at spinde, så de kunne klare sig selv, når de blev voksne og kom ud.
Kilde 1 er et brev, som Christian 4. i 1609 sendte til sine folk rundt om i landet. Her kan du læse om, hvem kongen ville have til at arbejde i sit tugt- og børnehus.
Kilde 2 er nogle af de regler, som gjaldt for børnene og forstanderen. Her kan du læse noget om, hvordan det var at bo i tugt- og børnehuset.
I kilde 3 kan du læse om nogle af de kvinder, der blev indsat. Kvinderne var blevet dømt for en forbrydelse, der hvor de boede. Nu blev de sendt til København, hvor Christian 4. bestemte, hvor lang tid, de skulle arbejde i tugt- og børnehuset. Kongens beslutning står med skrå skrift (kursiv).
Kilde 1
Vi har hørt, at der rundt om i landet findes mange arbejdsløse, løse kvinder og drenge, som ikke gør gavn. De løber omkring og tigger, og de er til besvær for Vores undersåtter. Vi beder dig at sende disse unyttige folk her til København. Vi vil bruge dem til at arbejde i tugthuset her i byen. Men vær opmærksom på, at du kun sender dem, der er stærke.
Kilde 2
Fogeden skal holde øje med, at alle i tugt og børnehuset møder til tiden og er flittige i deres arbejde.
Han skal holde portene i god stand. De skal altid være lukkede, så ingen kan gå ud uden tilladelse.
Pigehuset og de andre huse skal altid være aflukkede, undtagen når noget skal bæres ind og ud.
Hver søndag kl. 7 skal præsten prædike i børnehuset og kl. 9 i tugthuset. Om onsdagen og lørdagen skal han undervise alle i deres børnelærdom.[1] Dog skal ingen holdes fra deres arbejde mere end en halv time. I ugens andre dage skal præsten på skift undervise børnene i skrivning, læsning og regning. Også højst i en halv time. Det er nok, at pigerne lærer deres børnelærdom og at læse. Det samme med de drenge, der lærer langsomt.
Bartskæreren[2] skal hver morgen besøge huset og kurere de syge på den måde, lægen har sagt. Han skal sørge for klipning, vaskning og badning nogle gange om måneden.
Fogeden skal sørge for at børnene og fangerne har varmt tøj på. At de har tøj nok, og deres senge holdes rene. De skal være to eller tre i hver seng, og om vinteren skal de have dobbelt sengetøj. Alle steder skal der røges[3] med enebærtræ, bær, eddike eller andet.
Børnene skal alle holdes til deres håndværk, indtil de er helt udlærte. Når de er det, og de er blevet gamle nok, kan de komme ud af huset.
Madplanen for børne-tugthuset:
Søndag til middag: flæsk og kål. Til aften: kød og grød
Mandag til middag: islandsfisk og kål. Til aften: sild og grød.
Tirsdag til middag: kød og kål. Til aften: smør, ost og grød.
Onsdag til middag: bergfisk[4] og kål. Til aften: smør, ost og grød.
Torsdag til middag: kød og kål. Til aften: sild og grød.
Fredag til middag: sild og kål. Til aften: smør, ost og grød.
Lørdag til middag: islandsfisk og kål. Til aften: smør, ost og grød.
Kilde 3
Karen Hartvigsdatter. Hendes forbrydelse er, at hun har stjålet nogle småting. Har været her 3 måneder.
Skal blive i endnu 1 år.
Karen Nielsdatter. Hendes forbrydelse er, at hun har ligget i løsagtighed og fået et barn med en mand, hun ikke var gift med. Har været indsat i 2 år.
Skal blive i endnu 1 år.
Ingeborg Pedersdatter fra Asendrup. Hendes forbrydelse er, at hun har fået et barn med Albert Andersen. Hun siger, at de er forlovet. Har været indsat i 2 måneder.
Skal slippes løs til sin forlovede.
Karen Lauritzdatter fra Malmø. Hendes forbrydelse er, at hun har ligget med en gift mand. Hun har endda selv en husbond. Hun har været her 4 måneder.
Skal blive der i 5 år.
Referencer
Kilde 1: er et Pædagogisk bearbejdet uddrag af V.A. Secher (red.): Forordninger, recesser og andre kongelige breve 1558-1660, bind 3., Selskabet til udgivelse af kilder til Danmarks historie, G.E.C. Gad, 1891-1894, s. 260.
Kilde 2: er et Pædagogisk bearbejdet uddrag af V.A. Secher (red.): Forordninger, recesser og andre kongelige breve 1558-1660, bind 3., Selskabet til udgivelse af kilder til Danmarks historie, G.E.C. Gad, 1891-1894, s. 713ff. Hentet via danmarkshistorien.dk.
Kilde 3: er et pædagogisk bearbejdet uddrag af C.F. Bricka og J.A. Frederica (red.): Kong Christian den fjerdes egenhændige breve, Selskabet for udgivelse af kilder til dansk historie, Forlagt af Rudolph Klein, 1887-1889, s. 263ff.
[1] Ordforklaring: viden om kristendommen. Alle skulle kunne sige nogle remser om kristendommen udenad.
[2] Ordforklaring: en håndværker, der arbejdede som barber, men også havde at gøre med at læge sår og operationer.
[3] Ordforklaring: røgningen var et forsøg på at skabe sund luft. De indsatte boede tæt, så der har både lugtet dårligt og været risiko for, at man smittede hinanden med sygdomme.
[4] Ordforklaring: tørret torsk, der er blevet opblødt.