Kilden er et uddrag af islændingen Jon Olafssons fortælling om sit liv. Jon Olafsson boede i København, mens Christian 4. var konge (1596-1648), og han skrev om sit liv omkring år 1660. I kilden fortæller han historien om en tyv, der blev dømt til døden af Christian 4. I historien hører vi om de to mest almindelige måder at henrette folk på. Det var hængning og halshugning. Når man blev hængt, blev man som regel også begravet på galgebakken eller et andet sted uden for kirkegården. Hvis man blev halshugget, var begravelsen på kirkegården.
Kilde
Der boede i København en slagter, som hed Christian. En velhavende mand. På djævlens indskydelse begyndte han at bryde ind i de fleste af Københavns kramboder[1]. Han fik en mand, der hed Didrik, til at lave et instrument, der kunne bruges til indbruddene. Men da krambodssvendene opdagede, at der manglede varer i kramboderne, fortalte de det til hinanden. Det blev besluttet, at to mænd skulle holde vagt om natten i hver krambod. På den måde opdagede de, hvem der var tyven.
Christian blev sat i fængsel sammen ni andre personer, der havde hjulpet ham. Det var blandt andet hans kone, to døtre og ene søn.
Christian havde en broder i byen. Han blev kaldt Jens Færgemand. Han boede i Vingaardsstræde i huset ved siden af, hvor jeg boede. Denne Jens Færgemand gik hen på den vej, Kongen plejede at bruge. Det var ved stranden ved Højbro. Da kongen kom forbi, kastede Jens sig på knæ for kongen. Kongen spurgte ham, hvad han ville. Han sagde, at han bad, om hans broder måtte undgå at blive hængt og i stedet blive halshugget.
Kongen spurgte, hvor meget han ville give for, at broderen blev halshugget. Jens svarede 300 daler. Kongen lovede, at det skulle blive sådan, og at pengene skulle gå til kirkerne.
Reference
Kilden er et pædagogisk bearbejdet uddrag af Julius Clausen og P. Fr. Rist (red.): Memoirer og Breve, 1905, Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, s. 42f.
[1] (Ordforklaring) Krambod: Lille købmandsbutik