Gall hævdede, at der var et særligt center for tyveri og mord i hjernen, og at en overudvikling af disse forbryderiske anlæg kunne gøre mennesker til kriminelle. Han mente, at man ud fra hjerneskallens udseende kunne fastslå menneskets karakter. Også om vedkommende ville blive en forbryder.
Den italienske læge Cesare Lombroso (1835-1909) byggede videre på Galls teori. I 1876 udgav han bogen, der på dansk fik titlen Forbrydermennesket. I den fremsætter han teorien om, at forbrydere adskiller sig fra andre mennesker ved at have en række fysiske kendetegn. Han hævdede, at kriminalitet var en medfødt egenskab, og at man ved at måle – især menneskers ansigt kunne man se, om de var eller ville udvikle sig til forbrydere.
Kilde 1:
Lombroso mente, at man kunne kende en nuværende eller kommende forbryder på bestemte træk:
Personen:
- er usædvanlig lav eller ekstrem høj
- har et lille hoved, men selv ansigtet er stort
- har en kort og skrånende pande
- har en vigende hårlinje (begyndende skaldethed)
- har fordybninger ved kindbenet og et ujævnt ansigt
- har store udstående ører
- har ujævnheder på hovedet, især over det venstre øre
- har udvækster eller buler på hovedet, på baghovedet og omkring ørerne
- har høje kindben
- har buskede øjenbryn, der er vokset sammen over næsen
- har store øjenhuler med dybtliggende øjne
- har en spids næse (, der peger op eller ned) eller en flad næse
- har en fremstående hage
- har kødfyldte læber, men smal overlæbe
- har enorme fortænder eller unormale tænder
- har smalle kinder
- har en tynd nakke
- har hængende skuldre og et stort brystparti
- har lange arme
- har spidse eller krogede fingre og tæer
- har tatoveringer på kroppen.
Kilde 2:
Tegninger fra Cesare Lombrosos bog. Øverst: En kvindelig brandstifter. De to næste er mordere og den sidste er en tyv.
Kilde 1:
Teksten bygger på Cesare Lombroso: L’umo delinquente. 1878.
Kilde 2
Tegningerne er fra Cesare Lombroso: L’umo delinquente. 1878.