Kilde 1:
Juristen T. Algreen-Ussing (1797-1872) havde denne forklaring på, at nogen blev forbrydere:
”Vedkommende, der på trods af, at han har fået en god opdragelse, alligevel gør sig skyldig i forbrydelser, [viser] derved […], at han må have en særdeles indgroet hang til at begå forbrydelser. For at underkue det, må der bruges hårdere straffe. […]
[hans tidligere adfærd og måder at leve på har betydning]
Et tidligere rosværdigt liv må være formildende. Et lastværdigt [kriminelt] liv skærpende på straffen, […] da det sidste forudsætter en grundlæggende hang til at begå forbrydelser, og man har sin styrke i forbryderens onde vilje”
Kilde 2:
Dommeren Frederik Lütken (1808-1879) havde denne forklaring på forbrydelser:
”Man tør vel antage, at de tre fjerdedele og måske langt flere af alle former for forbrydelser, ikke begås af nød, men er umiddelbare følger af dovenskab og liderlighed. […]
[han skrev videre, at dårlig opdragelse og dannelse var skyld i moralens forfald, og at lasterne trivedes]
De mest væsentlige årsager til [de mange tyverier og indbrud] er mangel på god opdragelse og moralsk dannelse i den tidlige barndom.”
Kilde 3:
Professor i filosofi Anders Gamborg (1753-1833) forklarede kriminalitet sådan:
”De almindelige årsager til tyveri er: Stor armod [fattigdom] og stærk hang til sanselige fornøjelser. […]
[Jeg] tror imidlertid ikke, at armod så let fører til tyveri. […] En langt vigtigere kilde til tyveri ligger i stærk hang til sanselige fornøjelser af en eller anden slags. Godt nok er ikke alle tyve også drankere eller horekarle, så vil man ved at læse akterne i tyverisager hurtigt opdage, at der er en eller anden uordentlig tilbøjelighed, i særdeleshed kønsdrifternes tilfredsstillelse, som er skyld i, at vedkommende fandt på at stjæle.”
Kilde 4:
Økonomen C. David (1793-1874) forklarede i 1860 forbrydelsernes omfang sådan:
”For en stor del må disse forandringer i det årlige antal af forbrydelser utvivlsomt tilskrives prisen på fødevarer og den større eller mindre nød, det skaber hos de lavere klasser. […]
En sådan overensstemmelse, som vi ser her mellem rugprisens stigen og dalen på den ene side og forøgelsen og formindskelsen af antallet af tiltalte på den anden side, kan ikke være nogen tilfældighed, men må betragtes som en fast årsagsmæssig sammenhæng”.
Kilde 1:
- Algreen-Ussing: Haandbog i den danske Kriminalret, Kjöbenhavn 1829, s. 11-13.
Kilde 2:
Frederik Lütken: Om tyverierne i Kjøbenhavn, Kjøbenhavn 1813, s. 4.
Kilde 3:
Anders Gamborg: Hvilke ere de mest hensigtsmæssige Midler til i en stor Stad, og navnlig i Kiøbenhavn, at forebygge og afværge Tyverier? 1815.
Kilde 4:
- David (red.): Statistisk Tabelværk. 1960