”Hun var slem til at forgøre kreaturer. En gårdmand, der boede ved siden af hende, havde hele tiden uheld med sine dyr. Enten døde de, eller de var syge. Konen strøg dem over ryggen både, når de var i stalden, og når de var på marken.
En dag var gårdmanden ved at spænde sine heste for en vogn. Så kom hun og begyndte at stryge den sorte hest. Gårdmanden slog hende hårdt med sin pisk. Hun blev rasende, men kom ikke på gården mere. Fra den dag havde han mere held med sine kreaturer.”
(Kilde: Evald Tang Kristensen: Danske sagn. 1900)