HistorieLab · Stationsvej 14 · 7300 Jelling
Telefon: 63183613 · EAN nr. 5798000559684
www.historielab.dk · historielab@ucl.dk
1. Kærlighed, kunst og forbud
2. Ægteskab, kærlighed og konsekvenser
3. På kanten
4. Køn over tid
Seksualitet har altid været et populært motiv i kunsten. Når man ser på keramik, vægmalerier, skulpturer, fortællinger, musik og anden kunst kan man se, at den måde som seksualitet er blevet vist gennem kunst har ændret sig over tid.
Før kristendommen blev udbredt i Danmark, troede folk på de gamle nordiske guder. Der var mange forskellige guder, som havde forskellige betydninger. Frej og Freja var guderne for frugtbarhed og seksualitet. Frugtbarhed handler både om evnen til et at blive gravid og føde børn og om ting, der vokser i jorden. Frej var forbundet med afgrøder, landbrug og velstand. Freja blev forbundet med sex, kærlighed, barnefødsler og rigdom. Derfor kunne man ofre til Frej eller Freja for at få en god høst, eller hvis man ønskede et barn.
Klik her for at kopiere denne kildes link oppe i hjemmesidens adressefeltBilledet nedefor er et fotografi af en figur. Man mener at det er Frej, fordi figuren er udstyret med en penis, der viser frugtbarhed og seksualitet. Figuren er fundet i Sverige og menes at være fra ca. 800-tallet. Figuren er måske blevet brugt i forbindelse med ofringer til Frej.
Der findes mange skrifter, hvor gudinden Freja nævnes. I Danmark er der ikke fundet skrifter, der handler om Freja. Men i Tissø i Vestsjælland har man fundet en række figurer, der menes at have været brugt til at dyrke gudinden Freja.
I en islandsk tekst fra starten af 1200-tallet fortælles der om Freja at hun var den smukkeste af gudinderne og at hun var gudinde for sex og kærlighed. Teksten nedenfor er et uddrag af det islandske skrift.
”….Hun er bedst for mænd at påkalde[bede om hjælp fra]. Af hendes navn kommer den ærestitel, fruer, som fornemme koner kaldes. Hun var glad for elskovssang, og det er godt at kalde på hende [bede til] for elskov”
Kilde 1 er en figur af Frej. Historiska Museum Stockholm, Flickr.
Kilde 2 er en pædagogisk bearbejdet oversættelse af Snorri Sturlussons ”Gylfaginning”. Oversættelse af Christina Louise Sørensen.
Høvisk betyder ridderens ideal om at være ædel, hensynsfuld og høflig. Idealet om den høviske kærlighed opstod i 1100-tallet blandt samfundet elite. Ridderen tilbad og skrive smukke digte og sange til sin elskede. Nogle gange var ridderens kærlighed også rettet mod en gift kvinde, endda nogle gange hustruen til den borgherre som ridderen tjente hos. Men det var en uopnåelig kærlighed der ikke måtte føre til et seksuelt forhold.
Idealet om den høviske kærlighed blomstrede blandt samfundenes eliter. Der blev skrevet ridderromaner og skrevet viser. Trubadurer [omrejsende sangere] rejste rundt og sang viserne, mens folk dansede kædedanse til dem. Sangene var ikke skrevet ned, men blev husket af trubadurerne. Når de sang digtede de måske nogle gange til eller udskiftede teksten. Viserne begyndte først at blive skrevet ned i 1500-tallet.
Et manuskript med kærlighedssange og billeder fra starten af 1300-tallet viser et eksempel på den høviske kærlighedskultur. Manuskriptet blev skrevet på tysk i byen Zürich, der ligger i nutidens Schweitz. Manuskriptet indeholder en række billeder af riddere, og på mange af billederne er der også kvinder. De viser den idealiserede, ikke-seksuelle kærlighed mellem ridderen og hans elskede.
Billedet nedenfor er et billede fra manuskriptet.
Klik her for at kopiere denne kildes link oppe i hjemmesidens adressefelt
Billedet nedenfor er eksempel på et billede fra manuskriptet.
Ideen om den høviske kærlighed kom sent til Danmark, og der er ikke mange eksempler på den i Danmark. Der er dog fundet to bordkander, der er et godt eksempel på den høviske hofkultur. Selvom det er lidt svært at se, fordi kanderne er gået i stykker, forestiller de en trubadur (figuren til højre], der spiller for sin elskede. Kanderne stammer fra Vigsø ved Thy i Nordjylland. Kandernes menes at være fra ca. 1300-1350 og findes i Nationalmuseets samlinger.
Klik på billedet for at se en større udgave i en ny fane.
Kilde 1 er et billede fra manuskriptet: Codex Manesse eller Mannissiske håndsskrift (også kalder Grosse Heidelberger Liederhandschrift), skrevet og illustreret melle, 1305-1340 i Zürich. Billedet er lånt fra Wikimedia Commons.
Kilde 2 er et billede fra manuskriptet: Codex Manesse eller Mannissiske håndsskrift (også kalder Grosse Heidelberger Liederhandschrift), skrevet og illustreret melle, 1305-1340 i Zürich. Billedet er lånt fra Wikimedia Commons.
Kilde 3 forestiller et par akvamaliner, bordkander til vand, fra ca. 1300-1300. Fundet i Vigsø, Thy, Jylland. Billedet er lånt fra Nationalmuseet. Foto: Lennart Larsen.
Folkeviser var digtede sange eller danseviser. Trubadurer, omrejsende sangere, rejste rundt og sang viserne, mens folk dansede kædedanse til dem. I mange år blev viserne ikke skrevet ned, men fortalt og husket af trubadurerne, og de som hørte dem. Derfor findes der ofte mange forskellige versioner af viserne. De første viser blev skrevet ned i 1500-tallet, mens nogle af viserne først blev skrevet ned og gemt så sent som i 1900-tallet. Der findes forskellige viser. Blandt andet ridderviserne, som handler om riddere, adelen og slægters liv. Ofte handler ridderviserne om kærlighed som både kan ende tragisk og lykkeligt.
En af de mest kendte danske folkeviser er ”Ebbe Skammelsøn”, som er en kærlighedshistorie. Visens hoveperson Ebbe er søn af den rige mand Skammel fra Thy i Nordjylland. Ebbe elsker pigen Adelus, men hans bror Peder vil også gerne giftes med hende. Ebbe arbejder for kongen, og en dag hvor han er væk, snyder Peder Adelus – han fortæller hende, at Ebbe bagtaler hende. Det tror hun ikke på, men da han fortæller hende, at Ebbe er død, lover Adelus at gifte sig med Peder. Dengang giftede man sig ikke af kærlighed, men af hensyn til familien og slægten. Så hvis ens forlovede døde inden ægteskabet, var det ikke ualmindeligt, at man giftede sig med en slægtning i stedet. På den måde kunne den aftale ens familie havde lavet stadig gælde.
Men Ebbe havde forlovet sig med Adelus af kærlighed. Mens Ebbe er i tjeneste hos kongen, drømmer han om, at hans fars gård står i flammer. Hans tjener tolker drømmen, og Ebbe beder straks om orlov for at stoppe brylluppet. Da Ebbe ankommer, er brylluppet allerede i gang. Ebbe er fortvivlet og vil tage væk fra gården, men bliver overbevist af sin mor til at blive. Ebbe forsøger at få Adelus til at forlade Peder, men Adelus vil ikke svigte sit løfte til Peder.
Omkvædet ” Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild” betyder at Ebbe blev gjort fredløs, så han må gemme sig. Her kan man allerede ane, hvor galt det vil gå for Ebbe og hans familie.
Klik her for at kopiere denne kildes link oppe i hjemmesidens adressefeltSkammel han bor i Thy,
han er både rig og kåd [munter],
så gode har han sønner fem,
de to af dem gik det ilde.
– Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild [fordi Ebbe Skammelsøn er blevet fredløs]
Ebbe han arbejder i kongens gård
både for guld og ære,
hjemme sidder Peder, hans broder,
han lokker Ebbes kæreste
– Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild.
“Hil sidder I, stolte Adelus,
og syr hr. Ebbe tøj!
Ebbe han tjener i kongens gård,
han spotter eder og hæder [han gør grin og håner dig]”
– Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild.
“Så godt da kender jeg Ebbe,
og Ebbe kender godt sig:
han spotter ingen stolt jomfru,
endnu mindre spotter han mig.”
– Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild.
“Hør I, stolte Adelus,
vil I være min fæstemø[gifte dig med, være min kone]?
det vil jeg i sandhed sige:
Ebbe, min broder, er død.”
– Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild.
De drak det fæstens-øl [de holdt forlovelsesfest]
den samme nat,
brylluppet end før månedsdag [før måneden var omme],
de gjorde det så hurtig.
– Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild.
…..
[Ebbe opdager, at hans bror Peder har narret Adelus. Ebbe rider straks til sine forældres gård, hvor han ankommer på den dag, hvor Adelus og Peder lige er blevet gift. Ebbes to søstre kommer ham i møde. Den ene søster prøver at overtale ham til at ride væk, da hun frygter et blodbad, hvis han møder Peder og Adelus. Ebbes mor beder Ebbe om at blive til brylluppet. Under bryllupsfest er Ebbe meget ulykkelig. Om aftenen følger Ebbe Adelus til det værelse, hvor brudeparret skal tilbringe deres bryllupsnat. ]
Ledte han den unge brud
alt ad den højloftsbro[åben gang uden på huset]:
“Mindes I det, stolte Adelus
I gav mig eders tro? [lovede mig troskab]”
– Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild.
“Det løfte jeg gav jer,
det har Peder, din bror fået
alle de dage, jeg leve må,
jeg vil eder være for moder.[vil være som en mor for dig]”
– Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild.
“Jeg lovede jer ikke til min moder [jeg forlovede mig ikke med min mor],
jeg lovede jer til min viv[kone]!
derfor skal Peder Skammelsøn
lade sit unge liv[dø].
– Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild.
Hør I, stolte Adelus,
I rømmer med mig af lande[rejs væk sammen med mig]!
jeg vil slå Peder, min broder, ihjel,
og tåle for eder den vånde [tåle den pine for dig].”
– Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild.
“Slår I Peder, eders broder, ihjel,
siden skal I mig miste!
så må I sørge jer selv til døde
som en vild fugl på kvist.”
– Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild.
Det var Ebbe Skammelsøn,
han sit sværd trak ud,
det var stolte Adelus,
han til jorden slog.
– Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild.
Så tog han det blodige sværd
ind under sit skindkappe,
så gik han i stenstuen
til Peder, sin broder, ind.
– Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild.
“Hør du, Peder Skammelsøn,
du tøver alt for længe,
bruden venter på dig
inde i sin brudeseng.”
– Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild.
Det sagde Peder, hans broder,
svarede han alt så pludselig:
“Så gerne vil jeg dig unde
at sove hos bruden i nat.[du må gerne tilbringe natten hos bruden]”
– Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild.
Det var Ebbe Skammelsøn,
han sit sværd trak ud,
det var Peder, hans broder,
han til jorden slog.
– Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild.
Hans fader sårede han meget,
hans moder misted en hånd,
fordi træder Ebbe Skammelsøn
så mangen vild sti om land.
– Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild.
Kilde 2 er et maleri af den danske maler Agnes Slott-Møller fra 1910. Billeder forestiller Ebbe Skammelsen der er vendt hjem til sin fars gård, og bliver mødt af sine to søstre. I døren til højre står Ebbes mor.
Kilde 3 er et billede af et kalkmaleri fra Ørslev Kirke på Sjælland. Kalkmaleriet forestiller en middelalderlig kædedans og er fra ca. 1325.
Det nederste billede er en tegning af kalkmaleriet, så de er nemmere at se personerne. På billedet danser mænd og kvinder i kæde, som man dansede til folkeviser. De tre kvinder har jomfrukroner på – et tegn på kvindernes jomfruelighed.
Klik på billederne for at se en større udgave i en ny fane.
Kilde 1 er en bearbejdet udgave af folkevisen: Ebbe Skammelsøn. Danske Viser i Udvalg, Axel Olrik og Ida Falbe Hansen, Gyldendal 1899.
Kilde 2 er et fotografi af maleriet ”Ebbe Skammelsen i Bryllupsgården”, af Agnes Slott-Møller, 1910. Billedet er lånt fra www.heimskringla.no
Kilde 3 er et fotografi af kalkmaleri fra Ørslev Kirke, Slagelse. Billedet er lånt fra Wikimedia Commons.
I middelalderens byer var badstuer populære. Badstuer var steder, hvor man kunne tage bade. Dengang havde man ikke badeværelser i husene, så et bad var lidt af en luksus. Byernes rige borgere kunne lave private badstuer, hvor kun de selv og deres familie kunne bade. Der fandtes også offentlige badstuer, som alle kunne bruge mod betaling. De rige kunne også betale for at fattige kunne få et bad.
Badstuerne var utroligt populære og mange mødtes også i badstuerne for at hygge sig eller lave forretninger. Nogle steder i Europa udviklede badstuerne sig til steder, hvor folk kunne have sex. Man ved ikke, om prostitution var knyttet til badstuerne i Danmark, som de var i mange andre steder i europa.
Klik her for at kopiere denne kildes link oppe i hjemmesidens adressefeltKilden nedenfor et citat fra byen Flensborg . I Flensborg Stadsret fra 1295, byens lovsamling, har man ment, at det var nødvendigt at forbyde at mænd og kvinder badede sammen. Straffen for at bade sammen var, at ens tøj blev taget. I 1295 var Flensborg en del af Sønderjylland og hørte under den danske konge.
“ 1. Mandag og torsdag skal kvinderne bade, og den karl, der bader med kvinderne, han skal miste sine klæder
2. Den anden dag bader karlene. Og den kvinde der bader sammen med mænd, hun skal miste sine klæder. Disse klæder skal deles i to lige dele mellem fogeden og rådmændene [de mænd som har med byens ret at gøre]. ”
Den løssluppenhed der ofte var forbundet med badstuerne inspirerede malere til at male scener fra badstuer. Kilden nedenfor viser et tegning af en fransk badstue fra 1400-tallet. Badstuen fungerer her som bordel. Billedet viser et negativt syn på badstuen og det, der kunne foregå.
I middelalderen havde kirken love for, hvad der var tilladt og forbudt, når det handlede om sex. Men selvom det var forbudt at have sex udenfor ægteskabet, var der mange der alligevel brød reglerne. Derfor kunne det være godt, hvis man i kirken blev mindet om, hvad der var god opførsel, og hvad der var forbudt og syndigt ifølge kirken. I middelalderen var der mange kalkmalerier i de danske kirker. Dengang kunne størstedelen af befolkningen ikke læse. De færreste forstod prædikerne, hvor det meste foregik på latin. Derfor var det smart med malerier med motiver, som middelalderens mennesker kunne forstå. På den måde kunne man både pynte kirkerne så de blev smukke og ærede Gud, og samtidig kunne man opdrage lidt på kirkegængerne.
Billedet nedenfor er et fotografi af et kalkmaleri. På kalkmaleriet kan man se en djævel og en nøgen kvinde.
Kilde 1 er et citat fra Flensborgs Stadsret fra 1295. Paragraffen er et tillæg til den oprindelige stadsret 1284. Du kan læse tillægget her: https://tekstnet.dk/flensborg-stadsret/3/2
Kilde 2 forestiller en fransk badstue fra omkring 1400. Billedet er lånt fra Bibliothèque Nationale Paris.
Kilde 3 er et fotografi af et kalkmaleri fra Sanderum kirke i Odense. Billedet er lånt fra Flickr. Foto Nick Thompson.
I Danmark har der været censur siden 1537. Da bogtrykkekunsten blev opfundet i midten af 1400-tallet, kunne man producere langt flere skrifter og billeder end før, og de kunne bredes ud i samfundet langt billigere. Efter at enevælden var blevet indført i 1660, ville myndighederne gerne kontrollere, at der ikke blev udbredt politiske skrifter, som kritiserede kongen. Myndighederne mente derfor, at man var nødt til at holde strengt øje med og orden i, hvad befolkningen lavede – til alles bedste. Det gjaldt også skrifter, sange, skuespil, billeder og lignende, som kunne krænke blufærdigheden eller opfordre til forbudt seksualitet.
Klik her for at kopiere denne kildes link oppe i hjemmesidens adressefeltI slutningen af 1700-tallet indførtes et egentligt forbud mod pornografiske tekster og billeder. I Trykkefrihedsforordningen af 1799, blev det forbudt at udgive bøger, der kunne krænke den offentlige blufærdighed.
Kildeteksten er en bearbejdet udgave af Trykkefrihedsforordningen fra 1799, artikel 9.
”Udgives noget trykt skridt, som krænker sædelighed og blufærdighed, straffes forfatteren med fængsel på vand og brød fra 4 til 14 dage.”
Langt oppe i 1900-tallt var det forbudt at udgive frække billeder, bøger og andre skrifter. I 1800-tallet findes der eksempler på, at folk der gerne ville sælge produkter, der havde med seksualitet at gøre, måtte være kreative. Man mente, at kondomer var for frække at reklamere for. Derfor måtte de, der solgte dem reklamere på anden vis. En form for kode kunne være ”franske artikler” eller ”franske varer”. På den måde kunne butiksejerne reklamere for produkterne uden at krænke folks blufærdighed.
Kilden nedenfor er et udklip af en avisside fra 1884. I avisens reklamesektion var der flere reklamer for forskellige franske varer og, der i virkeligheden var kondomer eller lignende varer.
Kilde 1 er et bearbejdet uddrag af: Chronologisk register over de kongelige forordninger og åbne breve / J. H. Schou, del 12: 1797-1799(1800), s. 674-688.
Kilde 2 er et udsnit af reklamer bragt i avisen ”København”, 16. juli 1884, side 4.
I 1800-tallet var det forbudt at udbrede ”utugtige” skrifter og billeder. Men nogle gange var det svært at vurdere, hvad der var porno og hvad der var kunst. I 1800 udgav forfatteren Herman Bang sin debutroman ”Håbløse Slægter”. I bogen har hovedpersonen, William Høg, et forhold til en langt ældre kvinde. Selvom bogen ikke direkte beskrev deltaljer om sex, så blev begæret mellem hovedpersonen og hans elskerinde beskrevet tydeligt.
Da bogen udkom, skabte den stor forargelse blandt borgerskabet. Politiet undersøgte bogen og mente, at bogen var ren pornografi. I 1881 blev bogen forbudt og officielt erklæret for utugtigt. I 1882 blev Herman Bang idømt en bøde på 100 kr. Bang udgav romanen igen, men denne gang uden de passagerer, som var dømt utugtige.
Først i 1965 udkom bogen i sin fulde længde.
Kilden nedenfor et bearbejdet uddrag af Herman Bangs ”Håbløse Slægter”. I uddraget kan man læse en af hovedpersonens beskrivelser af elskerinden.
Klik her for kopiere denne kildes link oppe i hjemmesidens adressefelt
”…
For der var andre dage, hvor hun aldrig blev træt af hede kys, af favntag, af slangekrystende omfavnelser[omfavnet som en slange, der har snoet sig rundtom en]. Dage, hvor der var som en fortærende hede i hendes ånde, hvor hendes kys puttede ild i hans mund. På de dage kunne hun være som en kåd bakkantinde [en kvindelig deltager i et drikkegilde i Oldtiden], der overøste ham grænseløst med kærtegn, og som gav sig hen med en latter… Hendes attrå [begær] var brutal, umættelig, deres lidenskab havde feber under hæsblæsende gispen. …
Han ville vække hende, han talte til hende, han hviskede, han kyssede hendes mund, hendes hals, hendes arme – hun var kold, hendes kød var livløst, hendes læber besvarede ikke hans kys … Så fik hans attrå liv, og undertiden når hans kærtegn var hedere end før, mere brændende, når hans skælvende halvåbne læber næsten i smerte sugede sig imod hendes, kunne hun pludselig hæve øjenlågene og fra hendes tilslørede blik slog en flamme imod hans, mens øjnene skinnede grønligt … Så kunne de hvile længe blik i blik og nyde denne dets flammeglød, som deres lidenskab havde tændt …”
Kilden er et pædagogisk bearbejdet uddrag af Herman Bangs: ”Haabløse slægter”, 1965. S. 289.
Kildebilledet er et billede af Herman Bang. Foto: Wikimedia Commons.
I 1937 åbnede en udstilling på Strøget i København. Det var kunstneren Wilhelm Freddie, der stod bag udstillingen. Udstillingen vakte vild forargelse, og udstillingen blev lukket, fordi nogen havde meldt den til politiet. Freddies kunstværker blev dømt ”utugtige”. Freddie blev dømt for pornografi og afsonede 10 dages fængsel.
Blandt de ting, der blev konfiskeret af politiet, var et af de mest berømte danske kunstværker, skulpturen ”Sex-paralysappeal”. På skulpturen af en kvinde havde Freddie tilføjet en række ting. Blandt andet havde han tegnet en penis på kinden.
I 1961 udstillede Wilhelm Freddie igen skulpturen. Han havde fremstillet kopier af den gamle buste, som blev konfiskeret i 1937. Endnu en gang blev Freddie anklaget for utugtig kunst, og han blev idømt en bødestraf. Men til forskel fra 1937, var der mange i 1961 som mente, at det var forkert at straffe Freddie for pornografi. Flere aviser gik ind i sagen på Freddies side. Flere andre kunstrenere demonstrerede imod anklagerne. Det hele endte med, at Freddie blev frikendt for at have lavet pornografisk kunst i 1963.
Klik her for at kopiere denne kildes link oppe i hjemmesidens adressefeltBilledet nedenfor er et fotografi af Wilhelm Freddis buste, ”Sex-paralysappeal” fra 1937.
Kildebilledet er et fotografi af ”Sex-paralysappeal”, af Wilhelm Freddie, 1937. Wikimedia Commons.
I løbet af 1950- og 1960´erne blev det diskuteret i Danmark, om tiden var løbet fra forbuddet mod ”utugtige” billeder og skrift. Bøger, der tidligere havde været ulovlige, begyndte at blive udgivet igen. Hvor de før var blevet dømt for pornografi, begyndte domstolene nu at tillade dem. Det drejede sig blandt andet om Herman Bangs bog ”Håbløse Slægter” fra 1880 og den danske oversættelse af den engelske bog ”Fanny Hill” fra 1748, som havde vakt stor forargelse, dengang de blev udgivet.
I 1967 besluttede Folketinget at ændre den del af straffeloven, der forbød tekstpornografi. Dermed var tekstpornografien frigivet.
Teksten nedenfor er et uddrag af en Folketingsdebat. For at en lov bliver ændret, skal der stilles et forslag om ændringen. Folketinget nedsætter en udvalg, der skal undersøge hvad lovændringen vil betyde. Derefter er loven til behandling, debat, i Folketinget. Til sidst stemmes der om lovændringen. Tekstuddraget er fra Folketingets anden behandling af forslaget om at ændre loven i 1967.
I tekstuddraget taler først Thomas Have fra Socialdemokratiet, som støttede lovforslaget.
”Thomas Have [Socialdemokratiet]:
… der bør ske en afdramatisering af situationen omkring de pornografiske skrifter. …
Vi håber ikke, at frigivelsen vil medføre en ny bølge af pornografiske skrifter. Vi har i udvalget den opfattelse, at det jo heldigvis står enhver frit for, om han ønsker at give penge ud til den slags skrifter, og at det jo i hvert tilfælde også er helt frivilligt, om man vil læse dem.”
Efter at tekstpornografi var blevet tilladt, mente mange, at pornografiske billeder også burde være tilladt. Der var dog også mange, som var imod. Nogle var bekymrede for, om det ville skade Danmarks ry at være det første land i verden, der tillod billedporno. Andre syntes, at det var ulækkert og ville skade samfundets borgere. Alligevel blev der stillet forslag i Folketinget om at ændre loven, så billedporno ville blive tilladt.
Tekstuddraget nedenfor er et uddrag af en af Folketingets behandlinger af lovforslaget. I tekstuddraget taler 2 medlemmer af Konservativt Folkeparti. Partiets folketingsmedlemmer var ikke enige om, om man skulle støtte lovændringen.
”Knud Thestrup, Justitsminister [Konservativt Folkeparti]:
….. Formålet med lovforslaget er at udnytte de gode erfaringer også på billedpornografiens område. Der er med andre ord ikke på nogen måde tale om, at man ønsker at bidrage til en yderligere udbredelse af pornografien, men man håber tværtimod at frigivelse vil medvirke til, at publikums interesse for dette underlødige [dårlige, frække] materiale bliver mindre. …
Ellen Strange Petersen [Konservativt Folkeparti]:
Som mit partis ordfører allerede har sagt, er vi flere i den konservative gruppe, der ikke kan anbefale den foreslåede lovændring.
Det er ikke fordi vi frygter jordens undergang, lad mig understrege det, men vi er bekymrede for Danmarks omdømme i udlandet. …
Var det dog ikke rimeligt, om Danmark også i sin behandling af pornografi var i harmoni med de andre lande? …”
I 1969 blev lovforlaget om at frigive billedpornoen vedtaget af Foletinget. Danmark blev det første land i verden, der frigav pornoen. Det var nu tilladt at åbne forretninger, der annoncerede med pornoblade, sexlegetøj og lignende.
Billedet nedenfor er et fotografi af en såkaldt sexshop på Amagertorv i København.
Kilde 1: Folketingstidende 1966-67, 2. samling, sp. 4883-88, 4891-92, 4894-99.
Kilde 2: Folketingstidende 1968-1969, Forhandlingerne, sp. 2606-2610, 3176 og 3179-3180.
Kilde 3: Fotografi af en sex shop på Amagertorv 31. Fotografi: Karl Høver. Billedet er lånt fra Det Kongelige Bibliotek, Billedsamlingen.
”Kvinde min” blev utroligt populær og sangteksten ses i kilden nedenfor. Du kan høre sangen her.
Klik her for at kopiere denne kildes link oppe i hjemmesidens adressefelt”Kvinde min, jeg elsker dig
og jeg ved, du elsker mig
Og hvad der så end sker
Åh, lad det ske for jeg er din
Og selvom vi har skændtes tit
og du har grædt og lidt
når det har været slemt
så glem det nu for jeg er din
Og jeg har huslet, Åhh
og spillet tosset, Åhh
og jeg har snydt dig, ja,
og skammet mig
og stjålet af din kærlighed
du ved besked, Åh-, yeah-
dud, du-dud, dud åh-, yeah-dud, du-dud.dud
uh-ah-di-a-ba-ba-be-di-åh-
og du er stadigvæk akkurat ligeså smuk
som allerførste gang da du kyssede mig
så inderligt, dud, du-dud, dud
så inderligt, dud, du-dud, dud, du-dud
Tror du, vi skal følges ad
til livet det er slut
Åh, det håber jeg
ja, jeg gør – ja, jeg gør
Så kvinde kom og drøm med mig
i den lange nat
når stjernerne de funkler
og blinker som besat
Nej, bliv ikke bange
for deres sange
hold bare fast i mig
når de fortæller dig
at der er tusinde mil
imellem dig og mig
nej, nej
tro det ej
uh-ah-di-aba-ba-be-di-åh
Og du er stadigvæk akkurat ligeså smuk
som allerførste gang, da du kyssede mig
så inderligt, så inderligt
Åhh, så inderligt.”
Der er skrevet og sunget mange kærlighedssange af danske kunstnere. I 2012 blev der lavet en undersøgelse, hvor man kunne stemme på sin favorit blandt danske kærlighedssange. Sangen der fik flest stemmer var ”Kvinde min”. Teksten nedenfor er et uddrag af en artikel bragt på DRs hjemmeside. Du kan læse hele artiklen her.
”Alle tiders bedste danske kærlighedssang er Kim Larsens Kvinde min. Det viser en undersøgelse, som YouGov har lavet for for Søndagsavisen. 1.009 repræsentativt udvalgte danskere har stemt på deres favorit blandt 25 danske kærlighedssange gennem tiden. ….
Henrik Smith-Sivertsen, der er forsker i populærmusik ved Det Kongelige Bibliotek, er ikke overrasket over listens toptre-sange. -Sangene er formentlig skrevet til bestemte personer, men de er skrevet på en måde, så vi alle kan tilpasse dem til vores eget kærlighedsliv – vi kan synge dem direkte til vores elskede, siger han. ….”
Kilde 1 er teksten til sangen ”Kvinde min” tekst og melodi: Gasolin, 1975. https://www.youtube.com/watch?v=ZO_n8hnYeU8
Kilde 2 er et bearbejdet uddrag af en artikle bragt på dr.dk: ”Kvinde min er den bedste kærlighedssang”, fra 24.11.2012. https://www.dr.dk/nyheder/kultur/kvinde-min-er-den-bedste-kaerlighedssang
I 1970 blev der en aften i september spillet en sang i fjernsynet, som forargede mange. I et underholdningsprogram der blev sendt fredag aften på Danmarks dengang eneste Tv-kanal, sang sangerinden Trille sangen ”Øjet”. Sangen handler om Gud, der holder øje hver gang, sangens hovedperson bevæger sig ind på noget seksuelt.
DR fik mange klager over sangen, som folk fandt forargende og frastødende. Og mange mente at var en fornærmelse mod Gud. Faktisk blev de som var ansvarlige for udsendelse hos DR anmeldt til politiet for blasfemi. De blev dog ikke dømt.
Du kan se en video med Trille, der synger sangen her.
Klik her for kopiere denne kildes link oppe i hjemmesidens adressefelt
”Jeg var lille, jeg var søvnig
det var dagen, der sgu slutte
men først aftenbøn og fadervor
forinden mor ku putte
og der ligger man og grynter
og skal lige til at sutte
så lurer der et øje i det høje
ham gud han er eddermame svær at få smidt ud
han er streng;
men så forbandet uerfaren
han har aldrig nogensinde været barn.
Når jeg strammer mine trusser
som har blonder og er gule
kan jeg komme til at røre
ved det frække, de skal skjule
men så snart der’ noget der kildre
bar’ en lille bitte smule
så lurer der et øje i det høje
ham gud han er eddermame svær at få smidt ud;
men selvfølgelig det er synd han har den drift
det er nok fordi
han aldrig selv var gift.
Jeg går hjem med ham jeg kender
og jeg glemmer mors instrukser
det er ham der siger: kys mig!
det er mig der siger sluk så!
men når jeg knapper op
og lægger maven mod hans bukser
så lurer der et øje i det høje
ham gud han er eddermame svær at få smidt ud
han fik aldrig selv sat ild på sin cigar
for han ordnede jo Maria pr. vikar.
Jeg er voksen og forelsket
og han lægger sine briller
og han kæler og han sjæler
lykken svir som brændenælder
glæden slår med store kæppe;
men så lurer der et øje i det høje
ham gud han er eddermame svær at få smidt ud
men selvfølgelig hvad har gud forstand på sjæl
når han aldrig nogensinde var menneske selv.”
Kilden er teksten til sangen ”Øjet”, sunget af Trille i Danmarks Radios program ”Musikalske venner” 1970.
Kildebilledet er en satirisk tegning af Trille i forbindelse med anmeldelsen for blasfemi. Tegning af Bo Bojesen. Foto: Det kongelige Bibliotek, Billedsamlingen.
