Høvisk betyder ridderens ideal om at være ædel, hensynsfuld og høflig. Idealet om den høviske kærlighed opstod i 1100-tallet blandt samfundet elite. Ridderen tilbad og skrive smukke digte og sange til sin elskede. Nogle gange var ridderens kærlighed også rettet mod en gift kvinde, endda nogle gange hustruen til den borgherre som ridderen tjente hos. Men det var en uopnåelig kærlighed der ikke måtte føre til et seksuelt forhold.
Idealet om den høviske kærlighed blomstrede blandt samfundenes eliter. Der blev skrevet ridderromaner og skrevet viser. Trubadurer [omrejsende sangere] rejste rundt og sang viserne, mens folk dansede kædedanse til dem. Sangene var ikke skrevet ned, men blev husket af trubadurerne. Når de sang digtede de måske nogle gange til eller udskiftede teksten. Viserne begyndte først at blive skrevet ned i 1500-tallet.
Kilde 1
Et manuskript med kærlighedssange og billeder fra starten af 1300-tallet viser et eksempel på den høviske kærlighedskultur. Manuskriptet blev skrevet på tysk i byen Zürich, der ligger i nutidens Schweitz. Manuskriptet indeholder en række billeder af riddere, og på mange af billederne er der også kvinder. De viser den idealiserede, ikke-seksuelle kærlighed mellem ridderen og hans elskede.
Billedet nedenfor er et billede fra manuskriptet.
Klik her for at kopiere denne kildes link oppe i hjemmesidens adressefelt
Kilde 2
Billedet nedenfor er eksempel på et billede fra manuskriptet.
Kilde 3
Ideen om den høviske kærlighed kom sent til Danmark, og der er ikke mange eksempler på den i Danmark. Der er dog fundet to bordkander, der er et godt eksempel på den høviske hofkultur. Selvom det er lidt svært at se, fordi kanderne er gået i stykker, forestiller de en trubadur (figuren til højre], der spiller for sin elskede. Kanderne stammer fra Vigsø ved Thy i Nordjylland. Kandernes menes at være fra ca. 1300-1350 og findes i Nationalmuseets samlinger.
Klik på billedet for at se en større udgave i en ny fane.
Kilde 1 er et billede fra manuskriptet: Codex Manesse eller Mannissiske håndsskrift (også kalder Grosse Heidelberger Liederhandschrift), skrevet og illustreret melle, 1305-1340 i Zürich. Billedet er lånt fra Wikimedia Commons.
Kilde 2 er et billede fra manuskriptet: Codex Manesse eller Mannissiske håndsskrift (også kalder Grosse Heidelberger Liederhandschrift), skrevet og illustreret melle, 1305-1340 i Zürich. Billedet er lånt fra Wikimedia Commons.
Kilde 3 forestiller et par akvamaliner, bordkander til vand, fra ca. 1300-1300. Fundet i Vigsø, Thy, Jylland. Billedet er lånt fra Nationalmuseet. Foto: Lennart Larsen.