Seksualitet før kristendommen

Kildebillede af frugtbarhedsguden Frej.

Før kristendommen blev udbredt i Danmark, troede folk på de gamle nordiske guder. Der var mange forskellige guder, som havde forskellige betydninger. Frej og Freja var guderne for frugtbarhed og seksualitet. Frugtbarhed handler både om evnen til et at blive gravid og føde børn og om ting, der vokser i jorden. Frej var forbundet med afgrøder, landbrug og velstand. Freja blev forbundet med sex, kærlighed, barnefødsler og rigdom. Derfor kunne man ofre til Frej eller Freja for at få en god høst, eller hvis man ønskede et barn.

Klik her for at kopiere denne kildes link oppe i hjemmesidens adressefelt

Kilde 1

Billedet nedefor er et fotografi af en figur. Man mener at det er Frej, fordi figuren er udstyret med en penis, der viser frugtbarhed og seksualitet. Figuren er fundet i Sverige og menes at være fra ca. 800-tallet. Figuren er måske blevet brugt i forbindelse med ofringer til Frej.

 

Kilde 2

Der findes mange skrifter, hvor gudinden Freja nævnes. I Danmark er der ikke fundet skrifter, der handler om Freja. Men i Tissø i Vestsjælland har man fundet en række figurer, der menes at have været brugt til at dyrke gudinden Freja.

I en islandsk tekst fra starten af 1200-tallet fortælles der om Freja at hun var den smukkeste af gudinderne og at hun var gudinde for sex og kærlighed. Teksten nedenfor er et uddrag af det islandske skrift.

”….Hun er bedst for mænd at påkalde[bede om hjælp fra]. Af hendes navn kommer den ærestitel, fruer, som fornemme koner kaldes. Hun var glad for elskovssang, og det er godt at kalde på hende [bede til] for elskov”

 

Kilde 1 er en figur af Frej. Historiska Museum Stockholm, Flickr.

Kilde 2 er en pædagogisk bearbejdet oversættelse af Snorri Sturlussons ”Gylfaginning”. Oversættelse af Christina Louise Sørensen.