I mange århundreder var den eneste form for seksualitet, som samfundet kunne acceptere, den, som foregik mellem mand og kvinde i ægteskabet. Det afspejler sig i landets love, som skulle forhindre folk i eksempelvis at have sex udenfor ægteskabet. Historiske spor viser dog, at der nogle gange var forskel på love og virkelighed.