Danmark – et foregangsland

I 1989 blev Danmark det første land i verden, der tillod at homoseksuelle kunne indgå det, der hedder registreret partnerskab.

I 1948 blev den første forening for homoseksuelle dannet i Danmark. Foreningen ”Forbundet af 1948” skulle skabe et netværk for homoseksuelle i Danmark og kæmpe for at homoseksuelle fik samme rettigheder som heteroseksuelle. Senere kom foreningen til at hedde LGBT Danmark. Foreningen er en interesseorganisation for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner. Det betyder at organisationen skal arbejde på at forbedre vilkår og rettigheder for LGBT-personer i Danmark.

I 1989 blev Danmark det første land i verden, der tillod at homoseksuelle kunne indgå det, der hedder registreret partnerskab. Derfor kaldes Danmark for et foregangsland for homeseksuelles rettigheder.

Klik her for at kopiere kildens link oppe i hjemmesidens adressefelt

Kilde 1

Filmklippet nedenfor er et indslag fra DR Nyheder bragt i 1989. Du kan se filmklippet her.

Kilde 2

I 1996 blev den første ” Copenhagen Pride” afholdt i København. Priden er en festival, der hvert år afholdes over nogle dage og afsluttes med en stor parade igennem København i august måned. Der afholdes pride-parader mange andre steder i verden hvert år. Pride afholdes for at nedbryde fordomme mod seksuelle minoriteter og for at sætte fokus på ligestilling. Op mod 40.000 mennesker deltog i paraden og flere end 300.000 var på gaden for at opleve paraden i 2018 i København.

Foreningen der afholder festivalen skriver på deres hjemmeside om foreningens mål:

”Foreningen har til formål at virke for at påvirke lovgivning og holdninger i samfundet, national og globalt til fremme for bedre vilkår for seksuelle og kønsidentitetsmæssige minoriteter.”

Kilde 3 og 4

Kildebillederne herudner er fra den Pride-parade, der blev afhold i august 2018.

 

Kilde 1 er et klip fra DR Nyheder sendt den 01.10.1989, www.youtube.com

Kilde 2 er et uddrag af foreningen Copenhagen Prides vedtægter, som kan læses her

Kilderne 3 og 4 er billeder fra Copenhagen Pride 2018. Foto: Anne Thornemann Johansen.