Sygdom og moral

I 1800-tallet ændrede synet på prostitution sig i forhold til tidligere tider.

Ved overgangen til 1800-tallet var prostitution forbudt ved lov, men man blev ikke længere straffet med pisk som før. Faktisk opstod der i løbet af 1800-tallet et system, der gjorde at kvinder kunne leve som prostituerede uden at blive idømt fængeselsstraffe og bøder. Den udviklingen skete blandt andet fordi, man dengang frygtede kønssygdomme. Især  sygdommen syfilis var frygtet og dengang en uhelbredelig og i nogle tilfælde dødelig sygdom. Man fandt hurtigt ud af, at syfilis smittede mellem folk, der havde sex. Derfor mente man at de prostituerede måtte være nogle af de værste smittespredere, og det var en af årsagerne til at man i løbet af 1500-tallet begyndte at lukke bordeller og straffe prostituerede.

Klik her for at kopiere denne kildes link oppe i hjemmesidens adressefelt

Kilde 1

Kildebilledet nedenfor er en tegning af syfilisbehandling. Billedet forestiller en syfilispatient, der får sin urin undersøgt. Billedet stammer fra Tyskland fra 1498.

 

Kilde 2

Samtidig med at man frygtede kønssygddommene, brød byernes borgere i 1800-tallet sig ikke om at se på kvinder, der prostituerede sig. Kvinderne var skrevet op i politiets bøger og skulle lade sig undersøge af politiets læger 2 gange om ugen. Til gengæld kunne kvinder få lov til at arbejde som prostituerede uden at få bøder eller at komme i fængsel, selvom det egentlig var ulovligt at arbejde som prostitueret. Så blev kvinderne kaldt et offentligt fruentimmer. Til gengæld var det nu kun kvinden, der kunne straffes for prostitution. Før havde det også været strafbart for manden at købe sig til sex, men manden forsvandt nu ud af lovene.

Kilden nedenfor er et brev som blev sendt af en bekymret borger i 1800-tallet. Brevet blev sendt til bladet “Politivennen”. Her kunne borgere indsende klager og gøre politiet opmærksom på problemer i København. Borgeren klagede her over prostituerede i hans nabolag.

“Her søger de både fra vinduer og fra gaden at lokke mandfolk til sig, fornærme dem som forsmår deres indbydelse og opvækker forargelse ved deres ublu adfærd. Anmelderen som har det uheld at have nogle af disse skabninger lige overfor sig, vover ikke at lade sine næsten voksne døtre komme nær til vinduet for at de ikke skal udsættes for fornærmelse af dem.”

 

Kilde 1 et fotografi fra Wikimedia Commons.

Kilde 2: Er et bearbejdet uddrag af Politivennen fra 1837.