Alle kilder i temaet: 3. Island under monopolet, 1550-1800

Fem kort over Island fra forskellige perioder.

Det danske monopol indebar, at den danske konge havde pligt til at beskytte Island og islændingene. Det gik ikke så godt. Ind imellem hærgede sørøvere de islandske kyster.

Skal du bruge denne kildes link, så klik her

Det gik helt galt i 1627, hvor fire nordafrikanske skibe med pirater ankom til Island. Besætningen var en blanding af folk fra Algier og kriminelle fra Europa. Efter at have plyndret og dræbt flere steder langs kysten, nåede skibene i sommeren 1627 til øen Heimaey, der ligger få kilometer fra Islands sydkyst. I løbet af to dage tog de 242 af øens beboere til fange og dræbte 30-40. Kirken og monopolets lagerbygning blev stukket i brand.

Kilde 1

Kort efter piraternes overfald ankom Kláus Eyjólfsson fra fastlandet til Heimaey. For myndigheder skulle han afhøre de overlevende og beskrive forholdene:

“Blandt dem, som piraterne opdagede på deres vej, var en mand ved navn Bjarni Valdason. Han forsøgte at flygte. De slog ham i hovedet over øjnene og dræbte ham. Da hans kone, som var flygtet sammen med ham, så dette, faldt hun straks over hans krop og skreg.

Tyrkerne (sådan omtaler kilden piraterne) tog hende ved hendes fødder og slæbte hende væk, så hendes kjole kom op over hovedet. Hendes døde mand blev skåret i små stykker, som om han var et får. De tog kvinden i de danske huse og kastede hende ind med de andre fanger. […]

Så begyndte de at sætte ild til husene. Der var en kvinde der ikke kunne gå, og som de havde fanget. Hende kastede de på ilden sammen med hendes to-årige baby. Da hun og det stakkels barn skreg og bønfaldt Gud om hjælp, krummede de onde tyrkere sig sammen i grin. De fangede både barn og mor med deres spyd og tvang dem i ilden og stødte endog hårdt på de fattige brændende kroppe. […]

Op i klipperne over Ofanleiti fandt piraterne fem stolte mænd, som de overfaldt, fangede og bandt deres hænder og fødder. […]

Nogle af kvinderne lå døde og skåret i stykker ved siden af deres ægtemænd. Men de lå skammeligt. Deres tøj var altid trukket op over hovedet, så de var mest nøgen, hvor de skulle have været mindst.

En mand lå syg i sin seng. Denne mand havde de gentagne gange skåret og stukket, så at hans seng og hans krop var sølet til med blod. Og det var deres fornøjelse og glæde at sønderrive kroppe, så godt de kunne, og stikke og skære dem. Kort og godt omkring handelshuset og paa markerne lå døde kroppe, skudt og knuste og skåret op. Det var ikke kun mennesker, men også husdyr var behandlet på samme måde.”