Kilde 4: Mesterrytteren Thorvald Ellegaard

Denne kilde omhandler mesterrytteren Thorvald Ellegaard. Kilden indeholder tre punkter med dertilhørende spørgsmål.

Thorvald Ellegaard (1877-1954) er den største cykelryttere, Danmark har haft. Han var aktiv i mere end 30 år, vandt næsten 1000 løb heraf seks VM-titler, tre EM-titler og 24 DM-titler.

a)

”Som meddelt er atter en dansk sportsmands navn fløjet over kloden. Thorvald Ellegaard vandt i går verdensmesterskabet i cykling over 1000 meter. Det er nu sjette gang, at Ellegaard erobrere dette mesterskab, noget ganske enestående.

Det, at en sportsmand i så mange år holder sin fine form, er det allerbedste bevis for, hvor fin en idrætsmand han virkelig er.”

(Kilde: Randers Amtsavis, 20. juni 1911)

__

b)

>>> På klippet fra 1913 ses Thorvald Ellegaard på cykelbanen i Ordrup (stum 1:12 min.) 

__

c)

”I morgen er det 25 år siden vort berømte bysbarn Thorvald Ellegaard havde sin debut som cykelrytter. […]

Det var med en ikke ringe spænding, at man i år ventede gensynet med Ellegaard på cykelbanen i Ordrup. Verdensmesteren er jo ikke mere nogen årsunge, og 25 år som væddeløbscyklist er ikke så helt lille et tidsrum. Men Ellegaard forbavsede atter sine landsmænd i de jubilæumsløb, Dansk Bycykle Klub havde arrangeret til hans ære. Han præsenterede et par af sine berømte slutspurter, som får alle konkurrenter til at sakke agter ud.”

(Kilde Fyens Stiftstidende, 25. maj 1920)

__

Spørgsmål:

  • Overvej eksempler på, hvad der ville var anderledes i mediernes omtale af Thorvald Ellegaard, hvis det var i dag han havde vundet så mange sejre.
  • I dag har en cykelrytter ikke så lang en karriere som Ellegaard. Hvad kan være forklaringen på det?
  • Se kilde b. Hvilke ligheder og forskelle er mellem banecykling dengang og nu?