Digteren og maleren Holger Drachmann skrev i 1890 Cycle-Sang, som blev bragt i Cycle Tidende.
Frem på det rullende hjul
højt over støvet og stik gennem regnen og blæsten;
hårdeligt spæge1) sit sul,
aldrig for byger i skjul,
ride for æren og kappes om prisen med ”hesten”!
Hesten er stålsat og rytteren med;
plads for cyklisten! Han ruller afsted.
Ser I den farende svend!
komme han gør for i nuet igen at forsvinde;
knæleddet krummes i spænd,
fast er hans blik og hans lænd;
plads for hans ganger og plads for hans ledsagerinde!
To-hjul og tre-hjul og holdt ved en kro;
verden har næppe nok rum for de to.
Ud i den vigende dag:
Fart henad veje og løb langs de flygtende lunde
Vale2) til vrøvlet dér bag!
Frihed selvfølgelig sag!
Styret i hånden og smil til de bjæffende hunde!
Forlæns og fremad så meget man vil;
baglæns – det kendercyklisten ej til!
Leve den rullende lyst!
Halvmilepæle3) bliver snart til stakitværkets spidser.
O, hvilken luft i mit bryst,
hør hvilken klang i min røst,
når jeg med klokken slår klemt d en kvie, som ”bisser”!
Bøller kan true med stok og med sten;
væk er cyklisten – i kraft af sit ben!
Snæver er snart denne jord,
flyve gør tiden, og dampen har lånt den sin vinge.
Iltogets fart er vel stor,
men det må følge sit spor;
cyklens behersker ej la’er sig af jernvejen tvinge,
hesten er stålsat og ryttere med;
plads for cyklisten! Han ruller afsted!
1) Spæge = slanke
2) Vale = farvel
3) Halvmilepæl = pæl der markerede en halv mil (1 mil = 1,6 km). Dengang målte man lange afstande i mil.
(Kilde: Cycle Tidende, marts 1890)
__
Spørgsmål:
- Find eksempler på, hvordan cyklisten har det.
- Hvordan beskrives cyklen?
- Hvordan viser digtet, at dengang var det at cykle noget særligt.
- Se sidste strofe. Hvilke fordele har cyklen frem for toget.
- Hvad ville være stort set det samme, og hvad ville være anderledes, hvis man skulle skrive et tilsvarende digt i dag?