Tema: Æstetik og frihed
Tema: Tour de France
Tema: Tour de France – bagsiden
Tema: Danmark som cykelland
Tema: Cykling og kønsroller
Tema: Vejle som cykelby
Tema: Cykelløb
Kort om cyklens udvikling
Ordet ”cykel” kommer fra det engelske ”cycle”. Det er en forkortelse af” bicycle”, som betyder tohjulet. Ordet ”cycle” har sin oprindelse fra det græske ”kyklos”, som betyder ”ring” eller ”kreds”.
Den italienske kunstner og opfinder Leonardo da Vinci (1452-1519) tegnede en cykel, men han byggede den ikke. De første cykler var såkaldte løbe- eller sparke-cykler, eller draisiner, som blev bygget i jern eller træ i begyndelsen af 1800-tallet. Navnet fik de efter opfinderen tyskeren Karl Friederich Drais.
Løbecyklen kunne opnå en god fart. I et rekordforsøg i 1818 hold køreren en gennemsnitsfart på 15 km/t på en strækning på 37 km
De havde flere navne bl.a. Velocipede. Det er sammensat af de latinske ord ‘velox’ og ‘pes’ der betyder ‘hurtig’ og fod’. Løbecyklen fik øgenavne som ”hobbyhesten”.
Cykel fra cirka år 1820
Bedre cykler
Frem mod midten af 1800-tallet blev løbecyklen forbedret. For bedre at kunne holde balancen udviklede man også cykler med tre og fire hjul. I 1860’erne kom der pedaler på forhjulet – og med en bremseanordning på baghjulet. Cyklerne blev efterhånden bygget af jern.
Det næste store skridt i udviklingen af cyklen var den såkaldte ”væltepeter”, der kom til Danmark i 1870’erne. Da pedalerne var fastmonteret på forhjulet, kunne man selvfølgelig køre stærkere, jo større forhjulet var. Der blev bygget cykler, hvor forhjulet havde en diameter på 150 cm. Ulempen var, at det var svært at komme op på den høje cykel. Og så væltede den let – som navnet fortæller. Og da den ikke var så lige til at cykle på, blev der oprettet cykelskoler.
I 1880’erne blev cykler med kædetræk udviklet. Den gik – måske ikke uden grund – under navnet sikkerheds-cyklen. Det første cykler havde faste dæk. I 1890’erne fik cyklerne luftfyldte dæk. I begyndelsen af 1900-tallet kom de første cykler med gear, og de fik frihjul.
Udviklingen af cyklen gik hurtigt. Omkring 1920 blev cyklen sat i masseproduktion, og prisen faldt. Men i perioden fra 1920’erne til 1950’erne var der ikke den store udvikling. I 1950’erne drømte mange om at få bil. Kun arbejdere, der ikke havde råd til bil, måtte klare sig med ”jernhesten”. Interessen for at cykle faldt markant. Fra 1970’erne steg interessen for cykler igen. Det hang bl.a. sammen med oliekrisen i begyndelsen af 1970’erne og en større miljøbevidsthed. Der blev udviklet helt nye typer som minicykler, BMX’er og andre avancerede cykeltyper.
At være cyklist i 1800-tallet
Før cyklen fik frihjul og effektive bremser i begyndelsen af 1900-tallet, var cykling en risikabel måde at transportere sig på. Rundt om i landet blev der indført lokale regler for, hvordan man måtte cykle. Således bestemte den københavnske politivedtægt, at man skulle trække ned ad bakker og gennem byer, fordi man var til fare for gående og andre trafikanter. Og der vankede en bøde på 10 kr., hvis man overtrådte den bestemmelse.
Det blev også lovpligtigt med lys på cyklen, når der var mørkt. De første cykellys var olielygter. De blev efterfulgt af stearinlys-lygter og siden af elektriske lygter.
Cykler til alle
De første cykler var håndværksarbejde. I begyndelsen af 1900-tallet blev cykler fremstillet på fabrikker. Det betød, at de blev billigere, og at flere og flere fik råd til at cykle. Det blev populært at cykle – også i de korte ferier man havde. Og der blev udgivet flere bøger om cykelture. Også i udlandet blev Danmark karakteriseret som et cykelland, fx fortalte en amerikansk turistfilm fra 1930 om københavnernes ”national habit of cycling”.
Sophie Petersens bog ”Paa Cykle gennem Danmark” udkom i 1931.
