Kilde 4: Kompakte muskelryttere

Denne kilde omhandler kompakte muskelryttere i Tour de France. Kilden indeholder tre punkter med dertilhørende spørgsmål.

a) Toprytter Luis Herrera opgav cykelkarrieren i 1991. Forfatteren Joakim Jakobsen beskriver udviklingen inden for cykelsporten i årene 1960-1990 således:

”Amfetaminen i 1950’erne og 1960’erne skabte afmagrede, senede skikkelser, og de blev i 1970’erne og 1980’erne afløst af steroidernes mere kompakte cykelryttere. […]

Verdenstoppen i 1990’erne blev tungere og tungere. Det er naturligvis en generalisering, men det er et faktum, at 1990’erne med ét bød på Tour-vindere og topryttere i en vægtklasse, som ikke var set siden Francois Faber i 1909. Det fik Luis Herrera til at opgive karrieren. Han kørte sin sidste Tour her i 1991. Senere forklarede han: 

”Da jeg begyndte at se ryttere med store, brede røve stige til vejrs som flyvemaskiner, forstod jeg, hvad der foregik. Og så foretrak jeg at sige stop.”

(Kilde: Joakim Jakobsen: Tour de France. Verdens hårdeste cykelløb, Lindhardt og Ringhof 2020, side 517)

__

b) Luis Alberto “Lucho” Herrera er en tidligere cykelrytter. Han var den første colombianer, som vandt en etape i Tour de France.

Luis Herrera i 2009

Luis Herrera i 2009

__

c) Francois Faber (1887-1915) var en luxembourgsk cykelrytter, der var forholdsvis kraftigt bygget. Han deltog i Tour de France første gang i 1906.

Francois Faber omkring 1910

Francois Faber omkring 1910.

Erik Breukink (1964-) er en tidligere hollandsk cykelrytter.

Erik Breukink i Tour de France 1993.

Erik Breukink i Tour de France 1993.

__

Spørgsmål:

  • Forklar hvorfor Luis Herrera valgte at stoppe karrieren i 1991
  • Hvordan påvirker forskellige former for doping cykelrytternes udseende?
  • Hvordan har dopingen ændret sig gennem tiden?
  • Sammenlign billederne af cykelrytterne Francois Faber (1910) og Erik Breukink (1993). Hvordan er deres kropsfacon forskellige, og hvordan kan det mon forklares?