De italienske cykelryttere Gino Bartali (1914-2000) og Fausto Coppi (1919-1960) hørte til efterkrigstidens mest succesfulde cykelryttere. Ud over en række andre cykelløb vandt Bartali Tour de France i 1938 og 1948, mens Coppi vand i 1949 og 1952. Den italienske forfatter Curzio Malaparte skrev om de to.
a) ”Hvor Bartali udstråler menneskelig varme, giver Coppi et indtryk af dyb ensomhed. Man skal ikke lade sig narre af hans smil, af hans glimt i øjet, af hans letløbende, klare ord eller af hans hurtige armbevægelser.
Coppi er en ensom mand, en trist mand. Hans ensomhed og hans sørgmodighed tilhører en maskine gjort af stål. Præcis som en maskine ligger Coppis liv i bevægelsen og kun, når han er i bevægelse. Der ruller blod i Ginos årer. I Faustos er der benzin.”
(Kilde: Joakim Jakobsen: LeTour. Sejre, drømme og frygtelige nederlag i 100 år. 2004)
__
b) Journalisten, forfatteren og cykelkommentatoren Jørgen Leth skrev sådan om Fausto Coppi og den præsentation han ved Tour de France i 1952:
”Fausto Coppi var en rytter fra en anden planet. Han kørte ikke de andres løb, kun sit eget og det skabte han som han ville. Fra dag til dag. Han brød sig ikke meget om selskab på sine udflugter. Han gad ikke kalkulere og regne ud. Han ville bare ud og køre.
Etapen fra Bourg d’Oisans til Sestierers gik over nogle af Tour de Frances højeste bjergpas. Det opfattede han som en invitation til at lave det helt store nummer. Han skilte sig af med alle konkurrenter ret tidligt og fortsatte så alene, over bjerg efter bjerg. Da han krydsede grænsen til Italien, blev han nærmest båret frem gennem de sidste kilometer, og han ankom til Sestrieres som stor triumfator.”
(Kilde: Jørgen Leth: Den gule trøje i de høje bjerge. 2016)
__
c) Billedfortælling, der hylder Fausto Coppi.
>>> Se billedfortællingen på YouTube. (5:25 min.)
__
Spørgsmål:
- Hvad kendetegner de fotos der er valgt for at hylde Fausto Coppi?
- Hvilken virkning har musikken?