Tema: Æstetik og frihed
Tema: Tour de France
Tema: Tour de France – bagsiden
Tema: Danmark som cykelland
Tema: Cykling og kønsroller
Tema: Vejle som cykelby
Tema: Cykelløb
Tour de France er det længste og hårdeste – men også det mest populære – etapeløb. Det første Tour de France blev afholdt i 1903. Samlet var ruten næsten 2.500 km, der var fordelt på fem etaper. Præmien var et stort beløb, der svarede til seks gange en fransk arbejders årsløn. Mellem 60 og 80 ryttere deltog i løbet, men kun omkring 20 nåede i mål. Vinderen blev den kun 162 cm høje Maurice Garin (1871-1957), der havde tilnavnet Den Hvide Bulldog, fordi han altid kørte i hvid trøje eller jakke.
Under løbet blev rytteren Aucoutourier (1876-1944) diskvalificeret for at have ladet sig trække af en bil. Da ruten gik gennem hans hjemby Nantes, havde fans samlet sig. De truede Garin med, at han ikke ville komme levende til paris. Garin – Den Hvide Bulldog – havde iført sig en farvet trøje og slap dermed med skrækken.
Maurice Garin.
Tour de France blev mere og mere populært. Men løbet var også præget af snyd og forsøg på sabotage. I biler blev forsøgte man at presse nogle af cykelrytterne i grøften, og der blev strøet søm på ruten, så mange punkterede.
I 1907 deltog de første ikke-franske ryttere i løbet, og i de følgende år kom flere til. I 1910 indgik Pyrenæerne i en af etaperne og siden blev bjergetaperne en fast del af Tour de France. Under 1. Verdenskrig 1914-1918 blev der ikke afholdt Tour de France. I 1919 efter blev traditionen med den gule trøje, der bæres af den førende rytter, indført.
Omkring 1930 begyndte radioen at transmittere fra løbet. Det gav gode penge til arrangørerne og gjorde løbet endnu mere populært. Det samme gjorde indførelsen af nationshold i 1919. 2. Verdenskrig satte en stopper for Tour de France, der først blev genoptaget i 1947.
1950’erne blev cykelsportens guldalder. Der kom flere penge i sporten, og det betød højere lønninger til rytterne. Der var også penge i at have navne på firmaer og produkter på trøjerne. Fra 1960’erne fik flere og flere firmaer et firmahold, som rytterne reklamerede for på deres trøjer.
Franskmanden Henri Pélissier (1889-1935), der vandt Tour de France i 1923. Han og andre ryttere anvendte kokain og kloroform for at fremme deres præstation.
Cykelrytterne havde længe taget stimulerende midler. I 1950’erne og 1960’erne var det de såkaldte ferietabletter eller amfetamin, der blev indtaget. Dengang var de tilgængelige i håndkøb flere lande. En bedre virkning fik man gennem injektion i låret – ofte foregik det under løbet. Da englænderen Simpson døde under løbet i 1967.
Efterhånden deltog også danske ryttere. Den første var Christian Christensen, der var med i 1913. Men vi skal frem til 1980’erne, hvor der deltog en del danske ryttere, og flere klarede sig godt. Det gjaldt fx Kim Andersen i 1983 og 1985, Jørgen V. Pedersen, der i nogle dage i 1986 kørte i den gule førertrøje og Rolf Sørensen i 1991. Senere har ryttere som Bo Hamburger i 1998 og Michael Rasmussen 2007. Ved Tour de France i 2021 deltog otte danske ryttere, der kørte for seks forskellige firmahold.
Den største danske præsentation ved Tour de France blev dog udført af Bjarne Riis, der vandt i 1996. I 2007 erkendte han, at han var dopet.
