Kilde 1: Et farligt køretøj

Denne kilde omhandler cyklen som et farligt køretøj ifølge Vejle i 1900-tallet. Kilden indeholder tre punkter med dertilhørende spørgsmål.

Cyklen fik en større udbredelse i årtierne omkring 1900. Der skete flere ulykker – også i Vejle – og dem kunne man læse om i avisen.

 

a)

”En ung handelsbetjent kørte i søndags på velocipede ud på en af havnemolerne og foretog der en manøvre, der havde det skæbnesvangre udfald, at både velocipede og rytter styrtede ud i søen og forsvandt i dybet. Herfra dukkede den sidste dog op igen. Ved tililende assistance blev begge bjærgede.”

(Kilde: Vejle Amts Folkeblad, 28. marts 1882)

__

b)

”Søndag eftermiddag var en halvvoksen dreng (søn af en her i byen boende næringsdrivende), der øvede sig i at ride på velocipede (væltepeter), så uheldig at vælte med denne. Han brækkede i faldet sit ene ben og blev i en meget lidende tilstand båret til sit hjem, hvor han er under lægebehandling.”

(Kilde: Vejle Amts Folkeblad, 18. juli 1883)

__

c)

”En 10-årig dreng, søn af handelsmand Anton Andreasen, Thyregod, faldt i mandags ved cykling på gaden i Thyregod og fik hovedet slemt slået.

Drengen blev i bevidstløs tilstand ført hjem. Lægen erklærer, at det hårde slag, drengen har fået i tindingen, har bevirket hjernerystelse.” 

(Kilde: Vejle Amts Folkeblad, 9. juni 1921) 

__

Spørgsmål:

  • I dag sker der dagligt cykelulykker, som dem der omtalt i kilderne. Men det er kun meget alvorlige ulykker, der omtales i avisen. Hvorfor man dengang også skrev om mindre alvorlige cykelulykker?