Kilde 4: En verdensrekord

Denne kilde omhandler møllebygger Rasmus Jørgensens verdensrekord. Kilden indeholder et punkt med dertilhørende spørgsmål.

I sommeren 1899 kunne man i Jyllandsposten læse historien om Rasmus Jørgensens verdensrekord

”Møllebygger Rasmus Jørgensen fra Vejle […] har slået den hidtil bestående verdensrekord for 24 timers cykelridt på landevej. Dennes indehaver var englænderen Mr. Goodwin, som hvad tilbagelagt 68½ mil. 

Hr. Jørgensen tog fat lørdag aften kl. 7½ og standsede søndag aften ved samme tid. Han havde tilbagelagt strækningen mellem Nørre Snede og Molgjer 24 gange på nær ¾ mil. I alt 74 ¼ mil.

Om natten var vejret ham endda meget ugunstig. Han brugte kun en gang et kvarter til at spise i. Ellers kørte han hele tiden. Løbet fuldførtes på en Cituscykel, som holdt udmærket godt.”

(Kilde: Jyllandsposten, 4. jul 1899)

__

Spørgsmål:

  • Undersøg hvor Molgjer ligger.
  • En mil er ca. 7,5 km. Hvor mange kilometer kørte Rasmus Jørgensen?
  • Hvor mange km. kørte han i gennemsnit i timen?
  • I dag skal en nogenlunde veltrænet cykelrytter på en landevejsløb på 100 km kunne holde en gennemsnitsfart på 35 km/t. Hvad kan være forklaringen på, at Rasmus Jørgensens gennemsnitsfart var betydeligt lavere?