De svenske stormænd var blandt andet vrede over, at udenlandske stormænd fik lov at bestemme i Sverige. De fleste af de kongelige slotte bestyret af danske eller tyske adelsmænd i stedet for svenskere. Samtidig var stormændene trætte af, at Erik var i krig i over 20 år med grever i Tyskland. For at få råd til at gå i krig, krævede han mere og mere ind i skat af svenskerne. Og da det til sidst også begyndte at gå ud over den svenske handel med kobber og jern, var grænsen nået.
I området Dalarna, der ligger i Midtsverige, var der miner, hvor en stor del af det svenske kobber og jern kom fra. I det områder var der nogle danske fogeder, om Erik havde ansat til at holde orden med slottene. Disse opførte sig meget hårdhændet overfor de svenske bønder i området, og det var her oprøret mod kong Erik begyndte. Oprøret blev ledet af svenskeren Engelbrekt Engelbrektsson.
Oprøret mod kong Erik startede, da en række stormænd og bønder brændte en fogeden Jösse Erikssons gård af. Fogeden var kendt for at pine og plage de svenske bønder i området.
Kildeteksten er et uddrag, der fortæller om fogenden. Teksten er en del af en historie om Engelbrekt Engelbrektsson. Historien, kaldet krøniken, blev bestilt af en mand ved navn Karl Knutsson. Karl Knutsson levede på samme tid som Engelbrekt, og arbejde sammen med ham i oprøret mod kong Erik. Krøniken kan tegner et idealbillede af Engelbrekt, som en helt, der var med til at befri det svenske folk fra kong Erik. Karl Knutsson ville nemlig gerne have, at det svenske folk vidste, at han også var med til at gøre oprør mod Erik og unionen. Derfor bestilte han en krønike om sig selv og Engelbrekt, hvor de var heltene i historien.
Klik her for at kopiere kildens link oppe i hjemmesidens adressefeltKildetekst
”De fattige bønder, i Dalarne bo,
deres foged gav dem så mange problemer
han lod dem lide svære plager
og grinede ad dem, når de blev pint.
Han lod bønderne hænge op i røg
så meget lod han dem lide.
Deres kvinder plagede han på denne måde:
de blev spændt for hølæs, som de skulle trække.
det krævede så store anstrengelser af dem,
at de gravide straks fødte deres børn, som var døde.
Meget mere uret gjorde han imod dem…..”
Kilden er oversat fra svensk til dansk og er lettere pædagogisk bearbejdet. Den oprindelige rimkrønike blev inkorporeret i Engelbrektskrøniken i Karlskrøniken. Ovenstående kilde er en oversættelse fra svensk til dansk af Engelbrektskrøniken, som er gengivet i Carl Grimbergs bog: ”Svenska Folkets underbara öden”.
Kildebilledet er lånt fra Wikimedia Commons.