Norsk sult

Det var ikke kun den dansk-norske hær, som sultede under krigen mellem Danmark og Sverige i 1808-09. I dele af Norge udbrød der der hungersnød.

Det var ikke kun den dansk-norske hær, som sultede under krigen mellem Danmark og Sverige i 1808-09. I Norge bestod en stor del af kosten af korn. For at have korn nok til at brødføde befolkningen, var Norge afhængig af korn fra Danmark. Omkring 75 % af Norges korn kom fra Danmark.

I 1808 var Danmark i krig med England, og englænderne blokerede de danske farvande. Når skibe forsøgte at sejle med forsyninger til Norge, blev de sænket af den engelske flåde. Kun få skibe nåede frem. Og i Østnorge slog kornhøsten fejl. Vinteren 1808-09 var den strengeste vinter i mands minde, og det frøs op til minus 45 grader.

Havnene frøs til og der udbrød hungersnød i Norge. Hungersnød er når en større gruppe ikke får mad nok og risikerer at dø af sult.

Kildeteksten nedenfor er et uddrag af en artikel på den norske hjemmeside www.norgeshistorie.no. Her fortælles om den norske hungersnød.

Klik her for at kopiere kildens link oppe i hjemmesidens adressefelt

Kildetekst 1

”…Hungersnøden ramte Norge værst i 1808–1809 og 1812–1813. Grusomme scener udspillede sig, specielt i Østlandet. Udsultede mennesker – ofte hele familier – blev fundet døde både hjemme, langs landevejen og i skoven.

Dødstallene var betragteligt højere i 1808–1809 end i 1812–1813 ‒ mellem to og tre gange højere end i sædvanlige år ‒ selv om madmanglen var større. Det skyldtes sikkert færre sygdomme, siden den norske hæren ikke var mobiliseret i 1812–1813. Sygdomme spreder sig raskere når mange levede tæt på hverandre, som i militæret. ….”

Kildebillede

Snart begyndte der at dukke artikler op i aviserne, som gav gode råd til, hvordan man kunne få sin mad til at strække længere. I områderne længst fra kysten, hvor man eksempelvis ikke kunne fange fisk, var hungersnøden værst. Som ved tidligere hungersnødsperioder begyndte nordmændene at bage barkbrød. Barkbrød er brød bagt med mel af korn sammen med bark fra træer. Næringsindholdet i bark er meget lavt, det vil sige, at man faktisk ikke kan leve af det i længere tid. Men det kunne bruges som fyld i brød, så man følte sig mere mæt.

Kildebilledet nedenfor er et fotografi af en rest barkbrød fra Norge. Brødstykket er fra 1798, men brødet der blev bagt i hungersnødsårene i starten af 1800-tallet har lignet dette brød.

Kildeteksten er et oversat og bearbejdet uddrag af en artikel fra www.norgeshistrie.no. Artiklen er set d. 03.04.2018. https://www.norgeshistorie.no/grunnlov-og-ny-union/artikler/1346-barkebrodstider-1807-1814.html

Kildebilledet er lånt fra Norsk Folkemuseum/ Digitalt Museum. Foto: Anne-Lise reinsfelt. https://lokalhistoriewiki.no/wiki/Barkebr%C3%B8d