Kilde 1: Dræb!

Når der er krig, er det almindeligt, at parterne forsøger at fremstille hinanden som onde, og at det er i orden at dræbe modparten. Den sovjetiske forfatter og journalist Ilja Ehrenburg skrev flere artikler, der skulle styrke russernes had til tyskerne.

Under overskriften ”Dræb” blev en af hans artikler udgivet den 24. juli 1942. I den skrev han:

”[…] Hvis du ikke hver dag dræber mindst én tysker, er dagen spildt. Hvis du tror, at din kammerat dræber tyskere for dig, har du ikke forstået faren. Hvis du ikke dræber tyskeren, dræber han dig. Han bortfører dine nærmeste og mishandler dem i hans forbandede Tyskland.

Hvis du ikke kan dræbe tyskere med kugler, så dræb dem med bajonetter. […] Hvis du lader en tysker leve, hænger han dine russiske landsmænd og skænder de russiske kvinder.

Når du har dræbt en tysker, så dræb endnu én – intet gør os mere lykkeligere end tyske lig. […]”

 

(Kilde: Eveline Passet: Der Feind im Bild im Spiegel – Die Detuschen und Ilja Ehrenburg. 1995)