Kilde 2: Nemmersdorf

I slutningen af oktober 1944 trængte den sovjetiske tropper ind i Østpreussen og erobrede flere byer tæt på grænsen, bl.a. Nemmersdorf. Efter en uges tid lykkedes det tyske soldater at trænge den sovjetiske hær tilbage. Mens Nemmersdorf var erobret af sovjetiske soldater var der åbenbart sket forfærdelige ting.

Kilde a)

I sin dagbog noterede den tyske soldat, Günther Koschorrek:

”En ældre mand var hængt op på en ladeport med en fork, der var hamret gennem hans hals. […] Det er ikke muligt for mig at beskrive alt det forfærdelige, vi så i Nemmersdorf”

I 1953 fortalte Karl Potrek, der som tysk soldat deltog i tilbageerobringen af Nemmersdorf:

”På gårdspladsen stod en vogn. Flere kvinder var nøgne korsfæstet til vognen med søm gennem deres hænder. […] I nærheden af en stor kro, ”Roter Krug”, var der en lade på hver af dens to porte var en nøgen kvinde med søm. […] I bygningerne fandt vi ligene af 72 kvinder, børn og en ældre mand. […] Nogle småbørn hvor hovedet var smadret.”

(Kilde: https://military.wikia.org/)

 

Kilde b) (på tysk)

I den tyske nyhedsfilm (Die Deutsche Wochenshau Nr. 739) fra den 2. november 1944 blev massakren i Nemmersdorf også fremstillet. Se 11:28 min. inde i filmen. https://archive.org/details/1944-11-02-Die-Deutsche-Wochenschau-739

 

Kilde c)

I 2003 udgav den tyske historiker Bernard Fisch bogen Nemmersdorf, October 1944. What actually happened in East Prussia. I den dokumenterer han, 23 af de myrdede var fra Nemmersdorf, 38 fra nærliggende landsbyer, og 10 kunne han ikke identificere. En del af fotografierne massakrens ofre er ændret. Billeder af kvinder, der var korsfæstet på ladeporte, er ikke fra Nemmersdorf.

(Kilde: Bernard Fisch: Nemmersdorf, October 1944. What actually happened in East Prussia. 2003)