”Og der ventede vi på skibslejlighed. Og der kom et skib. Vi stillede os i kø. Da vi var næsten fremme, fik vi at vide, at vi ikke kunne komme med. Skibet var fyldt. Vi var så ulykkelige. En soldat kom til os som en frelser. Vi kunne komme med en minestryger.
Men situationen med afvisning var forfærdelig. For første gang græd jeg. Jeg havde mistet mit hjem. Jeg tænkte på min mand, som jeg ikke vidste hvor var, og om han stadig var i live.”
(Kilde: https://www.deutschlandfunk.de/)