”På et tidspunkt, jeg mener det må have været omkring årsskiftet 1944–45, havde krigen i Europa og særligt i Tyskland smadret de fleste af de huse, folk boede i. Hele byer lå i ruiner dernede sydpå. Dette afstedkom, at tyskerne transporterede deres flygtninge, ofrene for disse bombardementer og krigsinvalider, ca. en kvart million mennesker, op til Danmark.
Det medførte et genhusnings-problem, som blev foreløbigt løst ved, at adskillige skoler måtte lukke for undervisning, idet de mange flygtninge blev indkvarteret der! Således også vores Grundtvigskole. Mange forsamlings-huse, sportshaller, hoteller, fabrikker, højskoler m.m. blev også inddraget til formålet.
Da jeg boede på 3. sal lige over for min skole, kunne jeg ud ad vinduet iagttage, at tyske flygtninge udstyret med en slags ”flygtninge-penge” hver dag kunne gå i byen og købe danske varer, som jo var rationerede for almindelige danskere! Det var ikke særlig populært og de fleste forretninger afviste flygtningene med, at man desværre ikke havde flere af de forlangte varer.
Uden for skoleporten på Magistervej stod hele døgnet bevæbnede tyske soldater på vagt, og hver formiddag kunne man se en åben lastvogn med presenning (prærievogne kaldte man dem), afhente de tyske flygtninge, der var døde i nattens løb på skolen. Nøgne og bare læsset oven på hinanden!”
(Kilde: Københavns Stadsarkiv: https://kbharkiv.dk/permalink/post/18-2665)