Kilde 9: Medlidenhed er landsforræderi

Under overskriften ”Medlidenhed med tyskerne er landsforræderi” skrev det illegale blad De frie Danske i marts 1945 sådan om de tyske flygtninge:

”Nu strømmer flygtningene ind over vore grænser, lusede, lasede, sultne, syge. Under normale forhold ville vore hjerter bløde. Thi børn er børn, selv om de er vores vore fjenders. Kvinder er svage, også når de bærer hagekorset. […]

MEN VI MÅ IKKE HAVE MEDLIDENHED, THI DET ER […] AT FORRÅDE VORT EGET LAND. […]

Heldigvis gør flygtninge det forholdsvis let for os at vise modstandskraft. Thi næppe er de ankommet, før de føler sig uhyggeligt velkomne i vort land. […] Man skal lede længe efter arrogantere, mere uforskammede og hovne kvindemennesker end de, der i disse dage plyndrer vore butikker og skaber kiv med de rigtige kunder.”

 

(Kilde: De frie Danske, nr. 5. marts 1945)