”Fraterniseringsforbuddet har hidtil været håndhævet så strengt, at flygtningene ikke, når de havde et ærinde uden for lejrene, måtte tale med nogen. Det må de gerne nu. Endvidere åbnes der adgang for dem til at foretage udflugter i lejrens omegn. […] Disse udflugter vil blive foretaget under ledsagelse af personale fra lejrmyndighederne.
Endelig får tyskerne lov til at foretage forskellige indkøb – af kaffe, æg og lign.
Baggrunden for de nye bestemmelser er den tiltagende apati, som præger tyskerne efter mange års liv i lejrene. Bestræbelserne på at få de sidst flygtninge ud af landet så hurtigt som muligt fortsættes. […] Der vil ikke blive tale om at lempe flygtningenes forhold så meget, at internering opgives. Man ønsker fortsat ikke, at de skal ind i erhvervslivet.”
(Kilde: Viborg Stifts-Tidende, 20. juli 1948)