Dansk sukkerproduktion

Uddrag der fortæller om den danske sukkerproduktion af det råsukker, der blev bragt fra Vestindien til Danmark.

I 1733 købte Vestindisk-guineisk Kompagni øen Skt. Croix i Vestindien af Frankrig og igangsatte en produktion af råsukker på øen. Når sukkerrørene var høstet og sukkersaften var kogt til sirup, blev massen sejlet til Danmark til videre forarbejdning. I store dele af 1700-tallet var sukkerproduktionen i København i vækst og priserne steg på verdensmarkedet. Man kunne kalde sukker for det hvide guld, for dengang var der mange penge i sukker, der bl.a. skulle bruges til at søde nye luksusvarer som te og kaffe, som også blev importeret fra kolonier i Amerika og Asien.

Klik her for at kopiere kildens link oppe i hjemmesidens adressefelt

Kilde:

”(…)De danske raffinaderier arbejdede overvejende med råsukkeret fra St. Croix, det såkaldte brune råsukker. Dette fremkom ved knusning af sukkerrørene og kogning af saften. På de franske øer kogte man saften flere gange til man fik et halvfabrikat, det såkaldte hvide pudder eller dækket sukker. Der blev gjort forsøg på at efterligne den franske fremgangsmåde i dansk Vestindien, uden at det dog vandt indpas. (…)

Udfra sine merkantilistiske synspunkter holdt regeringen imidlertid indtil 1797 fast ved importforbuddet for andre koloniers sukker og hævede det kun midlertidigt i tilfælde af råsukkermangel i København.

Til raffinering af råsukkeret benyttedes kogepander, klarekedler eller sipander samt kølepander. En kogepande antoges omkring 1790 at kunne forarbejde 202.500 pund råsukker årligt [101.250 kilo]. Det brune råsukker kogtes først til et halvfabrikeret produkt: lump sukkeret. Dette behandledes derefter videre [flere kogning og tørringer til forskellige arter sukker]. (…)”

 

Ordforklaringer:

Sukkerraffinaderi: en fabrik, hvor råsukkeret eller sukkersiruppen blev “raffineret”, dvs. forfinet eller forarbejdet til købeligt sukker.

Merkantilisme: økonomisk politik, især i 1700-tallet. Staters forsøg på skabe en positiv handelsbalance – at skaffe så meget ædelmetal som guld og sølv ved at sælge flest mulige produkter til udlandet samtidig med at man forsøgte at kontrollere indførslen af udenlandske varer gemmen told, der gjorde udenlandske varer meget dyrere end hjemlandets  egnevarer.

 

Kilden er et bearbejdet uddrag af: Sveistrup og Willerslev, Den danske sukkerhandels og sukkerproduktions historie, 1945, s. 80 ff.