Er slaver eller frie arbejdere bedst?

Uddrag af en avisartikel fra februar 1848. Her blev det diskuteret, om slavearbejde eller frit arbejde var bedst.

Selvom slavehandelen blev afskaffet i Danmark i 1792, var slaveri stadig tilladt langt oppe i 1840´erne.

Klik her for at kopiere kildens link oppe i hjemmesidens adressefelt

Kilde:

”(…)Betragtes nu dette med upartiskhed, vil det vise sig, at det kun er et race- og civilisationsspørgsmål. Europæisk frit arbejde er lige så, ja mere frugtbart, end negerslavearbejde, men frit negerarbejde derimod ingenlunde så frugtbart som negerslavearbejde.

Den kraftige, frie europæer arbejder med dygtighed og vedholdenhed, den frie neger er endnu stedse en sløv barbar, uden dygtighed eller dannelse og uden nogen af en god arbejders egenskaber, med undtagelse af dyrisk kraft og et for klimaet passende helbred. Under slaveriet erstattes dygtighed og vedholdenhed af europæerne opsyn og svøbe [pisk].

Vel lader sandheden af denne grundsætning sig ikke praktisk godtgøre på et og samme sted på grund af de to racers forskellige helbredstilstand, der gør dem uskikkede til at arbejde hårdt i en og samme himmelegn, men den kan dog uigennemdriveligt bevises. Hvede fra Ohio, hvor der ingen slaver findes, avles ligeså billigt, som den fra Missouri, hvor der findes 60.000 sådanne.(…)”

 

Kilden er en bearbejdet udgave af et uddrag af en artikel bragt i avisen; ”Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende (som udkom fra 1833-1935). Artiklen blev bragt d. 11.02.1848, s. 2.

Artiklen findes på www.mediestream.dk
Link: http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A3e8b78d3-666b-43b2-83e0-99de1e8e6706/query/Vestindien