Slavernes arbejde på markerne

En beskrivelse af slavernes rolle i sukkerdyrkningen på de Vestindiske øer.

Forfatteren, Johannes Brøndsted, har sine oplysninger fra bl.a. en plantageejers beskrivelser. Plantageejeren levede i 1750´erne. Brøndsteds bog udkom i 1952-53.

Klik her for at kopiere kildens link oppe i hjemmesidens adressefelt

Kilde:

Om plantningen
” (…) Negrene i midten af hver lille firkant gravede et hul og opkastede jorden som små volde med nabofirkanterne. Dette arbejde regnes for det strengeste negerarbejde overhovedet. Arbejdet foregik i takt og ofte under en sang, der lige så lidt som matrosernes opsang ved gangspillet bør tages som et udtryk for overskud og livsglæde, men udelukkende som en arbejdsteknisk foranstaltning. (…)”

Om høsten
”De stærkeste negre var i frontlinjen op sukkermarkerne; med deres knive huggede de sukkerrørene af ved rode. De mindre duelige (stærke) sankede (samlede) rørene sammen i knipper., hvorefter hjemtransporten – alt efter vejrforholdene – foregik på æselryg eller på kærrer. (…)”

Om arbejdet ved sukkermøllen
” Arbejdet var farligt for slaverne, der let kunne få hånden mellem valserne , og møllen lod sig ikke standse. For dog at redde, hvad reddes kunne, havde man en skarp økse hængende, men hvilken de andre slaver hurtigt kunne afhugge den ulykkeliges arm.”

 

 

Kilden er et bearbejdet uddrag af: Brøndsted, Johannes, Vore Gamle Tropekolonier, Westermanns Forlag, 1966 (1. oplag 1952), s 114-119.