Skriv artikel til RADAR

Har du en ide til en artikel, så kan du få den med i vores online tidsskrift, RADAR. Læs vores retningslinjer igennem, skriv din artikel og send den til en af redaktørerne, hvorefter det vurderes om den passer ind i tidsskriftet.

RADAR – Historiedidaktisk Tidsskrift har til opgave at omsætte viden til og i praksis samt skabe ny viden af relevans for uddannelser og praksis. Dette gøres via faglige formidlingsartikler og videnskabelige artikler. Artiklerne udgives løbende og behandler diverse faglige emner indenfor historiedidaktik, historieformidling og kulturfagsdidaktik. Afhængigt af emnet i den enkelte artikel (og forfatterens ønske) bliver artikler endvidere i en vis grad delt med mediepartnere som fx folkeskolen.dk. Artiklerne omtales også i HistorieLabs nyhedsbrev og publiceres, samlet i ét årsskrift, normalt også gennem Tidsskrift.dk, som er Det Kgl. Biblioteks portal for publicering af faglige, videnskabelige og kulturelle tidsskrifter.

Formålet med de faglige formidlingsartikler er at bygge bro mellem resultater fra forsknings- og udviklingsprojekter og de personer, der i sidste ende skal omsætte viden i praksis. Artiklerne udformes i et formidlende format, hvor interessante emner og fænomener fremhæves og gerne knyttes til andet materiale, fx diskussioner, forskningsresultater, overvejelser, teorier, udgivne undervisningsmaterialer, afrapporteringer mv.

Formålet med de videnskabelige artikler er at skabe ny anvendelsesorienteret viden og publicere praksisforskningsresultater indenfor tidsskriftets emnefelt.

Artiklerne har en bred målgruppe forstået som lærere og andre fagpersoner, der arbejder inden for historie- og kulturfagsområdet, samt forskere og undervisere på videregående uddannelser. Det er dog ikke meningen, at alle artikler nødvendigvis skal appellere til hele målgruppen.

Principper for formidlingsartikler

  • Omfang: Der er ingen faste regler for omfang, men artikler af 4-8-sider er ofte en passende formidlingsmæssig ramme at skrive indenfor.
  • Som udgangspunkt publiceres der ikke artikler, som tidligere har været udgivet andetsteds.
  • Der må gerne henvises direkte til andet materiale. Det er dog vigtigt, at artiklen kan læses som en selvstændig enhed og budskabet forstås, uden at man behøver besøge andre steder.
  • Vær opmærksom på hvilken eller hvilke af tidsskriftets målgrupper artiklen henvender sig til.
  • Artiklerne skal være formidlende uden at tale ned til læserne. Et klart og forståeligt sprog er udgangspunktet. Der kan i den forbindelse være artikler, som både er lettere og tungere at gå til. Det afhænger bl.a. af artiklernes emner og pointer.
  • Artiklerne bør indeholde en passende overskrift, en kort indledning/manchet, der introducerer artiklens budskab/pointe og gør det tydeligt for læseren, hvad artiklen handler om samtidig med at vedkommende ”får lyst til at læse videre”. (Gerne semijournalistisk tilgang.)
  • Artiklerne skal inddeles i afsnit (à max 10-15 linjer) med linjemellemrum og må meget gerne gøre brug af rubrikoverskrifter, der indikerer afsnittets pointe.
  • Tegnsætning er ”fri” men bør dog anvendes således, at artiklens mening fremhæves mere end forstyrres.
  • Der anvendes som udgangspunkt ingen forklarende noter.
  • Referencer til anvendte materialer/litteratur placeres løbende i parentes i teksten. F.eks. (Bøe og Knutsen, 2012, s. 20). Se f.eks. i artiklen: /historiemisbrug-giver-mening-diskussionsartikel/
  • Materialer/Litteraturlisten skal være en ren referenceliste til materialer, som er brugt direkte i artiklen. Øvrige materialer som f.eks. anbefalet læsning eller baggrundslitteratur noteres på separat liste, som f.eks. ”Anden relevant læsning”.
  • Tænk dig i modtagerens sted: Du er formidler/underviser/forsker og skal have redskaber og pointer i hænderne, som du direkte kan omsætte i praksis, eller som giver dig anledning til refleksion.
  • Artiklerne må gerne tage udgangspunkt i noget aktuelt, men skal have blivende værdi. Altså: Hvis artiklen læses seks måneder senere, skal der stadig være ide med at læse den.
  • Artiklerne skal rumme faglig og relevant substans samt refleksionsgrad. Og vigtigst: Henvende sig på en formidlingsmæssigt passende måde til læserne (ikke-forskere).

Principper for videnskabelige artikler

  • Forfattere opfordres til at skrive så kort og præcist, som emnet tillader. Artikler må have et omfang på mellem 24.000-48.000 anslag.
  • Artiklernes emne skal have relevans for praksisfeltet og forskere, der beskæftiger sig med feltet.
  • Artiklens præcise emne skal aftales med redaktionen, som forbeholder sig ret til at vurdere, om artiklen kan sendes til fagfællebedømmelse/peer review.
  • Artiklen gennemgår herefter et dobbelt-blind peer review med 1-2 fagfællebedømmere. Redaktionen formidler fagfællebedømmelsen til forfatteren og aftaler nærmere hvilke eventuelle ændringer, der skal foretages i artiklen, før den evt. kan publiceres.
  • Redaktionen aftaler den endelige deadline med forfatteren og godkender det reviderede bidrag.

Hvad kan en artikel omhandle

Hovedkravet for en forskningsartikel er, at den skaber ny viden af relevans for praksisfeltet indenfor tidsskriftets overordnede faglige emneområde. For formidlingsartikler kan der imidlertid være en række forskelle formater for artikler, der kan være relevante:

  • Debatartikler
  • Faglige artikler der ikke har egentlig forskningskarakter
  • Analyser af faglig debat
  • Artikler om delaspekter af igangværende projekter
  • Kortere formidlingsudgaver af videnskabelige artikler eller rapporter publiceret andetsteds
  • Artikler der behandler aktuelle sager af relevans for historiedidaktik, kulturfagsdidaktik og historieformidling
  • Beskrivelse af principper og overvejelser i undervisningsmateriale eller formidlingsprojekter man har udarbejdet eller gennemført
  • Generel formidling af forskning og forskningsresultater

Den redaktionelle proces

  • Artiklen indsendes til en af redaktørerne, og det afgøres her i samråd med redaktøren, om artiklen egner sig til blive bragt i tidsskriftet eller evt. skal finde andet udgivelsessted.
  • Vi opererer med en bred accept af artikler, men forbeholder os ret til ikke at publicere alle indsendte artikler. Artikler, der eksempelvis ikke optages i tidsskriftet, er uredigerede BA-opgaver på Læreruddannelsen eller artikler, der reklamerer for ”fantastiske spil til undervisningen” og lignende.
  • Redaktørerne læser artiklen med respekt for det budskab forfatteren ønsker at fremhæve. I den sammenhæng handler redaktionsprocessen om at hjælpe vedkommende med at få dette fremhævet på en formidlingsmæssigt stærk måde. Det sker på grundlag af kommentarer og rettelser i artiklen.
  • Når redaktøren har gennemgået artiklen, sendes den retur til forfatteren. Vedkommende tilretter. Der sættes i den forbindelse en deadline for indsendelse af den korrigerede artikelversion. Forfatteren indsender herefter endnu engang til redaktøren.
  • Artiklen overgår derefter til redaktionssekretæren, som sørger for en endelig korrekturlæsning og publicering.
  • OBS: vær opmærksom på, at redaktionssekretæren skriver et kort uddrag af/en teaser til artiklens indhold til brug for hjemmeside og nyhedsbrev.

Principper for opsætning, noter mv.

Noter og principper for referencer mv. administreres ud fra det overordnede princip, at det skal give anledning til mindst muligt arbejde for forfatter, redaktør og redaktionssekretær. Der tilstræbes ensartethed i noter, henvisninger mv., men det er ikke et absolut krav. Dog gælder følgende principper:

  • Artikler indledes med en manchet, der fungerer som en sammenfatning af hele artiklen.
  • Udover titlen har artikler altid kun et overskriftsniveau.
  • Der er linjeafstand mellem tekstafsnit, og der bruges ikke indrykning.
  • Noter skal så vidt muligt undgås ved at skrive referencer ind i teksten.
  • Der bruges ikke noter med forklarende tekst.

Redaktionsgruppen

Peter Yding Brunbech, ansvarshavende redaktør, pjyb@ucl.dk
Heidi Eskelund Knudsen, redaktør, hekn@ucl.dk
Rikke Louise Alberg Peters, redaktør, rlap@ucl.dk
Steen Christian Steensen, redaktør, scst@ucl.dk
Charlotte Amalie Hvilshøj, redaktionssekretær, cahv@ucl.dk