Skriv artikel til RADAR

Har du en ide til en artikel, så kan du få den med i vores online tidsskrift, RADAR. Læs vores retningslinjer igennem, skriv din artikel og send den til en af redaktørerne, hvorefter det vurderes om den passer ind i tidsskriftet.

HistorieLabs fornemmeste opgaver er at omsætte viden til og i praksis. En af måderne dette gøres på er via faglige formidlingsartikler skrevet af medarbejdere i centret såvel som eksterne forfattere. Artiklerne bringes på HistorieLabs hjemmeside, i onlinetidsskriftet RADAR – Historiedidaktisk Tidsskrift. Artiklerne udgives løbende og behandler diverse faglige emner. Afhængigt af emnet i den enkelte artikel (og forfatterens ønske) bliver artikler endvidere i en vis grad delt med mediepartnere som fx folkeskolen.dk. Artiklerne omtales også i HistorieLabs nyhedsbrev.

Formålet med faglige formidlingsartikler er at bygge bro mellem resultater fra forsknings- og udviklingsprojekter og de personer, der i sidste ende skal omsætte viden i praksis. Artiklerne udformes i et formidlende format, hvor interessante emner og fænomener fremhæves og gerne knyttes til andet materiale, fx diskussioner, forskningsresultater, overvejelser, teorier, udgivne undervisningsmaterialer, afrapporteringer mv.

Artiklerne opererer som udgangspunkt med en bred målgruppe forstået som lærere og andre fagpersoner, der arbejder inden for historie- og kulturfagsområdet. Lærerne betragtes dog som en kernemålgruppe for tidsskriftets artikler. Enkeltartikler kan fokusere på øvrige grupper af fagpersoner indenfor området. Det er ikke meningen, at alle artikler skal appellere til hele målgruppen.

Principper for artikler

  • Omfang: Der er ingen faste regler for omfang, men artikler af 2-4 A4-sider er ofte en passende formidlingsmæssig ramme at skrive indenfor.
  • Artikler må gerne omhandle andet materiale, men skal kunne læses som en selvstændig færdigstøbt tekstenhed.
  • Som udgangspunkt publiceres der ikke artikler, som tidligere har været udgivet andetsteds.
  • Der er tale om netartikler. Der må gerne henvises direkte til andet materiale. Det er dog vigtigt, at artiklen kan læses som en selvstændig enhed og budskabet forstås, uden at man behøver besøge andre steder.
  • Vær opmærksom på hvilken eller hvilke af tidsskriftets målgrupper artiklen henvender sig til.
  • Artiklerne skal være formidlende uden at tale ned til læserne. Et klart og forståeligt sprog er udgangspunktet. Der kan i den forbindelse være artikler, som både er lettere og tungere at gå til. Det afhænger bl.a. af artiklernes emner og pointer.
  • Artiklerne bør indeholde en passende overskrift, en kort indledning/manchet, der introducerer artiklens budskab/pointe og gør det tydeligt for læseren, hvad artiklen handler samtidig med at vedkommende ”får lyst til at læse videre”. (Gerne semijournalistisk tilgang.)
  • Artiklerne skal inddeles i afsnit (à max 10-15 linjer) med linjemellemrum, og må meget gerne gøre brug af rubrikoverskrifter, der indikerer afsnittets pointe.
  • Tegnsætning er ”fri”, men bør dog anvendes således, at artiklens mening fremhæves mere end forstyrres.
  • Litteraturhenvisninger placeres i parentes i løbende tekst. Der anvendes som udgangspunkt ingen forklarende noter.
  • Litteraturlisten skal være en ren referenceliste til materialer, som er brugt direkte i artiklen. Øvrige materialer som f.eks. anbefalet læsning eller baggrundslitteratur noteres separat, som f.eks. ”Anden læsning om emnet”.
  • Tænk dig i modtagerens sted: Du er formidler/underviser/forsker og skal have redskaber og pointer i hænderne, som du direkte kan omsætte i praksis eller som giver dig anledning til refleksion.
  • Artiklerne må gerne tage udgangspunkt i noget aktuelt, men skal have blivende værdi. Altså: Hvis artiklen læses seks måneder senere, skal der stadig være ide med at læse den
  • Artiklerne skal rumme faglig og relevant substans samt refleksionsgrad. Og vigtigst: Henvende sig på en formidlingsmæssigt passende måde til læserne (ikke-forskere)

Hvad kan en artikel omhandle

  • Har der været en didaktisk debat, kan man i en kort artikel pege på den og sige, hvad man mener, var det centrale og hvilken betydning det har.
  • Er man i gang med et projekt, kan man reflektere over del-aspekter i det og hvilken betydning man tror, de kan få. Husk: Der er ikke tale om forskningsartikler, hvor alle pointer skal være 100 % dokumenterbare.
  • Har man skrevet en længere artikel i en anden sammenhæng, bør man overveje at beskrive i en artikel, hvilke pointer man her havde og evt. henvise til originalartiklen.
  • Er der en aktuel sag med relevans for historieundervisning, kan man skrive om dette (men dog drage det generelle perspektiv frem, så den forbliver aktuel).
  • Har man lavet andet materiale (undervisningsforløb, lærebøger mv.) kan man beskrive disse og tankerne/principperne bag
  • Har man lyst til at skrive en lille artikel af faglig karakter, men ikke ved hvor man skal publicere den, kan det gøres i dette format.

Den redaktionelle proces

  • Artiklen indsendes til en af redaktørerne bag onlinetidsskriftet og det afgøres her i samråd med redaktøren om artiklen egner sig til blive bragt i tidsskriftet eller evt. skal finde andet udgivelsessted.
  • Vi opererer med en bred accept af artikler, men forbeholder os ret til ikke at publicere alle indsendte artikler. Artikler, der eksempelvis ikke optages i tidsskriftet, er fx uredigerede BA-opgaver på Læreruddannelsen eller artikler, der reklamerer for ”fantastiske spil til undervisningen” og lignende.
  • Redaktørerne læser artiklen med respekt for det budskab forfatteren ønsker at fremhæve. I den sammenhæng handler redaktionsprocessen om at hjælpe vedkommende med at få dette fremhævet på en formidlingsmæssigt stærk måde. Det sker på grund-lag af kommentarer og rettelser i artiklen.
  • Når redaktøren har gennemgået artiklen, sendes den retur til forfatteren. Vedkommende tilretter. Der sættes i den forbindelse en deadline for indsendelse af korrigerede artikelversion. Forfatteren indsender herefter endnu en gang til redaktøren.
  • Artiklen overgår derefter til redaktionssekretæren, som sørger for en endelig korrekturlæsning og publicering.
  • OBS: vær opmærksom på, at redaktionssekretæren skriver et kort uddrag af/en teaser til artiklens indhold til brug for hjemmeside og nyhedsbrev.

Principper for opsætning, noter mv.

Noter og principper for referencer mv. administreres ud fra det overordnede princip, at det skal give anledning til mindst muligt arbejde for forfatter, redaktør og redaktionsse-kretær. Der tilstræbes ensartethed i noter, henvisninger mv., men det er ikke et absolut krav.
Dog gælder følgende principper:

  • Artikler indledes med en manchet, der fungerer som en sammenfatning af hele artiklen
  • Udover titlen har artikler altid kun et overskriftsniveau
  • Der er linjeafstand mellem tekstafsnit og bruges ikke indrykning
  • Der linkes som udgangspunkt ikke direkte fra teksten
  • Noter skal så vidt muligt undgås ved at skrive referencer ind i teksten. Ellers bruges slutnoter som i teksten markeres med parentes om notentallet: (3)
  • Der bruges ikke noter med forklarende tekst

Redaktionsgruppen

Peter Yding Brunbech, ansvarshavende redaktør, pjyb@ucl.dk
Heidi Eskelund Knudsen, redaktør, hekn@ucl.dk
Rikke Louise Alberg Peters, redaktør, rlap@ucl.dk
Steen Christian Steensen, redaktør, scst@ucl.dk
Charlotte Amalie Hvilshøj, redaktionssekretær, cahv@ucl.dk