Tilbage

Løsrivelse eller ej

Under besættelsen (1940-1945) var Færøerne afskåret fra Danmark og i 1946 blev der holdt en afstemning på Færøerne. Færingerne kunne stemme om, om de ønskede, at Færøerne fortsat skulle høre til det danske rige, eller om øerne skulle løsrive sig.
Skal du bruge denne kildes link, så klik her

Der var et lille flertal for løsrivelse. Men da kun 67 % af de stemmeberettigede havde afgivet deres stemme, besluttede Lagtinget, at man ikke ville følge resultatet. Avisen Information skrev bl.a. følgende om afstemningen og dens konsekvenser:

”Den 21. ds. (september 1946) træder Lagtinget sammen, og det ventes omgående udskrivelse af lagtingsvalg. Måske dog i stedet valg af en nationalforsamling. […]

De yderliggående kredse på Færøerne er i dag rede til straks at overtag alt og lade bruddet komme med det samme. Men karakteristisk nok spores her ingen begejstring på øerne. Kun bitterhed over den kategoriske og tvungne afgørelse. Man ser ingen flag. […]

Valgets resultat er uklart, og det må åbne vej for nye forhandlinger mellem Lagtinget og regeringen. […]

Men statsminister Knud Kristensen, som fra første færd har erklæret, at hvis færingerne ikke ville antage regeringens tilbud, måtte de løsrive sig, fastholder dette standpunkt i sine kommentarer til afstemningstallene: Det må blev en adskillelse mellem Færøerne og Danmark, siger han.”

Bearbejdet uddrag fra Information 16. september 1946, s. 3