Tilbage

Kilde 3: Smukke cykler

Denne kilde omhandler smukke cykler gennem tiden. Kilden indeholder tre punkter med dertilhørende spørgsmål.

a) Cyklen ved navn Spacelander, som blev designet af Benjamin Bowden i 1946, var et eksempel på et helt nyt cool cykeldesign med mere bløde linjer, snarere end hårde fabriksformer. Benjamin Bowden mislykkedes desværre i sit forsøg på at få den massefremstillet. Da cyklen endelig kom i produktion i 1960 havde smagen ændret sig, og prisen på 89,50 US Dollar (ca. 570 kr., hvilket var mange penge dengang,) var for høj til at kunderne gad betale. Man skønner, at der i alt kun blev solgt 500 eksemplarer, så i dag er cyklen en eftertragtet samlerobjekt.

Wikimedia Commons cykel

__

b) Fra midten af 1960’erne til 1975 så man også i USA en kæmpe stigning i cyklens popularitet. I perioden fra ca. 1970-1975 blev den såkaldte BMX-cykel udviklet. Den var inspireret af motocross motorcykler og har en helt særlig æstetik med et stort styr, lang saddel og lav sædehøjde. BMX’en blev især udbredt pga. dens rolle i populærkulturen. Alle hovedpersonerne i film som ET og Karate Kid og senest også i Netflix-serien Stranger Things drøner rundt på seje BMX-cykler.

Wikimedia Commons cykel

__

c) I 1982 så den første Christiania-cykel dagens lys og er siden blevet utrolig populær over hele landet, når familiens børn, hunde og indkøbsvarer skal fragtes rundt:

Wikimedia Commons Christiania bike

__

Spørgsmål:

  • Giv nogle eksempler på, hvordan cyklens æstetik har ændret sig fra 1945 til i dag.
  • Hvilken rolle spiller cyklen som transportmiddel? Som samlerobjekt? Som statussymbol?
  • Hvordan ser din drømmecykel ud?