Tema: Da hekse blev farlige
Tema: Afsløring af heksene
Tema: Heksesabbat
Tema: Anne Palles – den sidste heks på bålet
De fleste, der blev dømt som heks, var fattige og ældre kvinder. Ofte var det folk, fra landbyen eller området, hvor kvinden levede, der anklagede hende for trolddom. De anmeldte kvinden til den adelsmand eller byens råd, der havde myndigheden i området.
Nogle godsejere var ivrige heksejægere. En af den var adelsmanden Jørgen Arenfeldt til Rugaard på Djursland. I sidste del af 1600-tallet fik han adskillige kvinder anklaget. Flere blev brændt og andre døde
Det var ofte præster, der afhørte kvinderne. Bødlen og hans medhjælpere udøvede torturen.
Christian 4. og heksene
Christian 4. var konge i Danmark-Norge fra 1588 til 1648. I 1617 indførte Christian 4. en lov, som gav dødsstraf for mennesker, der udførte trolddom. Loven betød, at mange blev anklaget som hekse. Faktisk blev over halvdelen af alle hekseprocesser i Danmark gennemført fra 1617 og ind til midt i 1620’erne.
Flere gange var Christian 4. selv aktiv i jagten på hekse. Det gjaldt fx Maren Splids fra Ribe. I 1630’erne blev hun anklaget som heks, men blev frifundet. Christian 4. fik sagen taget op igen. Denne gang blev hun dømt, og i 1641 blev hun brændt på bålet.
Louise Nyholm Kallestrup forsker i hekseprocesser. Hun mener, at der især er tre grunde til, at Christian 4. satte gang i jagten på hekse:
- Pest og ulykker hærgede landet. Og i Tyskland udbrød der i 1618 en krig, der senere blev kendt som 30-års-krigen. Mange mente, at Dommedag nærmede sig. Det var den dag, hvor Gud ville ødelægge alt liv på Jorden. For Gud var vred. For at formilde Gud måtte man søge for, at hekse og andre troldfolk blev slået ned.
- Christian 4. var selv overbevist om, at der fandtes hekse. Da han var 12 år, skulle hans storesøster til Skotland for at blive gift. Men en heks fremkaldte uvejr, så skibene med storesøsteren og hendes følge ikke kom til Skotland. Man fandt heksen, der tilstod, hvad hun havde gjort.
- Christian 4. mente selv, at han havde ansvaret for landet og dets befolkningen. Derfor var det hans pligt at sørge for folks sikkerhed, bl.a. ved at få fjernet heksene.
Hvorfor indrømmede de anklagede?
Før den mistænkte blev overdraget til myndighederne, var hun ofte blevet udsat for mishandling og tortur. Hun sad mange dage i fængslet, og hun blev udsat for lange og hårde forhør. Til sidst brød hun måske sammen og indrømmede. Den anklagede mente selv, at der var hekse. Måske fik den hårde behandling hende til at tro, at hun faktisk var en heks.
Man mente, at heksene gjorde det modsatte af, hvad kristne gjorde. Og de opførte sig på måder, som samfundet mente var unormalt, umoralsk og forkasteligt. Var den anklagede brudt sammen, var det ”let” for hende at give eksempler på, hvad hun og andre hekse havde gjort.
