Aktionslæringsforløb gør lærerne til kompetente udviklere af praksis

I videreuddannelsesprojektet Sammen om historie er der et særligt fokus på at igangsætte en praksisrettet kompetenceudvikling hos den enkelte lærer, der vil fortsætte efter afslutningen på videreuddannelsen. Derfor spiller videreuddannelsens to aktionslæringsforløb en væsentlig rolle, idet de baner vejen for, at læreren ikke blot ser sig selv som kompetent udøver af praksis, men også som kompetent udvikler af praksis.

Foto: Jonny i gang med sin aktion i 7. klasse på Antvorskov Skole

Det første aktionslæringsforløb på de fire videreuddannelseshold, som er i gang nu, bliver afviklet her i efteråret ude på lærerens egen skole, hvilket både er udfordrende og udbytterigt for lærerne.

Aktionslæringsmetoden

Aktionslæring er en metode og refleksionsværktøj til brug af udvikling af praksis, og fokus er rettet imod, at læreren udvikler en undersøgende og reflekterende tilgang til egen undervisningspraksis. Forløbet tager udgangspunkt i en konkret udfordring eller problemstilling, som læreren oplever i sin undervisningspraksis, og som enten giver anledning til forundring eller frustration. Dette bliver afsæt for, at læreren formulerer en aktion, som skal prøves af i aktionslæringsforløbet. En aktion er lærerens forsøg på at vælge et tiltag i sin undervisningspraksis, hvor læreren konfronterer udfordringen eller prøver at svare på problemstillingen, som læreren oplever, og derigennem blive klogere på og kan forbedre sin undervisningspraksis. Afprøvningen af aktionen observeres af en lærerkollega, skolelederen og underviseren fra videreuddannelsen, som rammesætter den efterfølgende samtale om aktionen.

Se film om aktionslæringsmetoden her

Lærerrollen sat i spil

Foto: Observatørerne skriver deres observationer og refleksioner ned, som skal bruges i samtalen med Jonny efter aktionen. 

På Antvorskov skole i Slagelse gennemførte læreren Jonny en aktion, hvor han ønskede at sætte sin egen lærerrolle på spil ved at gribe historieundervisningen anderledes an, end han plejer. Som han skriver i sit oplæg: ”Jeg oplever ofte at undervisningen i historie bliver oplæg, læs, forstå og svar på spørgsmål og evaluer. Det vil jeg gerne prøve at gøre op med.” I aktionen udfordrede han sig selv ved at starte undervisningen ved at introducere en række triggere eller anslag, der fungerede som optakt til en fælles dialog på klassen. Dette sikrede både en større elevinvolvering og en anden indgang til det faglige emne. Aktionen resulterede i en samtale efterfølgende, der både kom omkring kildekritik, historical thinking versus historical knowledge, læremidler i historie, skolens fagteamsamarbejde og aktionslæringsmetodens potentialer generelt i forhold til praksisrettet kompetenceudvikling på skolen.

Forandring af praksis

Udfordringen Jonny tog op vil mange lærere i historie genkende. Men denne og andre udfordringer eller problemstillinger fremtræder forskelligt fra lærer til lærer, hvilket gør hvert aktionslæringsforløb unikt og tilpasset den enkelte lærers praksis og valg af aktion. Fælles for alle aktionslæringsforløbene er et mål om under videreuddannelsesforløbet at få bragt noget af den nye viden og erkendelser i spil i egen praksis og derigennem forandre praksis, hvilket det første aktionslæringsforløb for alvor sparker i gang. Dette aktionslæringsforløb følges op af et nyt aktionslæringsforløb længere fremme i videreuddannelsen, der har fokus på lærerens kompetencer til at bruge kulturinstitutionerne som læremiddel i historieundervisningen.
Begge aktionslæringsforløb bliver genstandsfelt for projekt Sammen om histories følgeforskningsdel, der nærmere undersøger forandringen af praksis med grundlag i deltagernes faglige udvikling under og udbytte af videreuddannelsen.