Status på følgeforskningsforløb i projekt Sammen om historie

Lysten til at forandre og gøre historieundervisningen anderledes, mere spændende, engagerende og inspirerende for eleverne er nogle af de forventninger, som lærerne har med på videreuddannelsen i projekt Sammen om historie. Lærernes faglige udvikling på videreuddannelsen bliver nu sat under lup i projektets følgeforskningsforløb.

Hvordan forandrer projekt Sammen om historie lærernes faglige praksis? Dette er hovedspørgsmålet i et følgeforskningsforløb, der afvikles i tilknytning til projekt Sammen om historie. Følgeforskningen vil særlig være optaget af lærernes udbytte, herunder deres oplevelser af udvikling i tilgang til historiedidaktik og historie som skolefag, hvor koblinger mellem teori og praksis er et centralt opmærksomhedspunkt i undersøgelsen. Forskningen baserer sig på data fra lærernes skriftlige materialer, observationer plus spørgeskemaer og interviews i begyndelsen, undervejs og til sidst i videreuddannelsen.

Lærerfaglige erfaringer og forventninger til videreuddannelsen

De første indsamlede data er fra den første undervisningsgang på videreuddannelsen. Her blev lærerne bedt om at svare på en række spørgsmål, der udover at være rettet mod deres forventninger til videreuddannelsen, også spurgte ind til deres lærerfaglige erfaringer. Og der tegner sig et billede af, hvem lærerne er:

  • Lærerne har i gennemsnit været lærere i 14 år – den mindst erfarne har været lærer i 2 år, den mest erfarne i 25 år.
  • Deltagerne på videreuddannelsen repræsenterer lærere, der underviser på alle klassetrin, men mellemtrinnet dominerer.
  • Blandt lærernes oprindelige linjefag er dansk, samfundsfag, idræt og musik repræsenteret med størst frekvens. De fleste skolefag er dog repræsenteret i lærernes fagportefølje.
  • Blandt de hyppigst anvendte læremidler, som deltagerne giver udtryk for at anvende i undervisningen, er Clio-online, historiefaget.dk, Historielab.dk og Gyldendals bogsystem ’Historie 3-9’. Men mange lærere giver også udtryk for gerne at ville sammensætte egne læremidler, dvs. finde materialer af forskellig art, der matcher de forløb og de intentioner, som lærerne planlægger og igangsætter i undervisningen.

Nysgerrighed, åbenhed og eleven i centrum i undervisningen

Der er ingen tvivl om, at lærerne der starter på videreuddannelsen, er sultne efter ny viden og input til deres historieundervisning. Mange af deltagerne håber, at uddannelsen vil give dem det store historiske overblik, hvilket netop opleves som en mangel i deres arbejde som historielærere. Det giver et indtryk af, at lærerne mangler kendskab til den kompetenceorienterede læreplan, og nogle bliver overrasket over forløbets fokus på historiedidaktik fremfor historiefaglig overblik.

Fælles for lærerne er, at ingen af dem beskriver tanker om hvad, eller at, elever konkret skal lære i historiefaget. De fleste giver derimod udtryk for gerne at ville vække, åbne og give eleverne forståelse for fagets potentialer. Mange deltagere ønsker at indtage en mindre lærerstyret tilgang i undervisningen og i stedet fungere mere som elevernes vejledere. De fleste lærere giver udtryk for ønsker om, gennem uddannelsen, at lære eller blive inspireret til, hvordan eleverne kan blive mere deltagende og aktive i faget.

På trods af, at lærerne ikke har haft de kompetencemæssige forudsætninger, som de nu er på vej til at få, har mange af dem alligevel haft mod på, på egen hånd, at udarbejde det historiefaglige indhold. Men nu er de også parate til at få et kompetenceløft, så de fremadrettet har mulighed for at løfte opgaven som historieunderviser på et fagligt grundlag.

Læs mere om følgeforskningen her

Der vil løbende komme nyheder omkring projektets følgeforskning

Følgeforskningen gennemføres af Jens Aage Poulsen og Heidi Eskelund Knudsen.

Heidi Eskelund Knudsen

Lektor

tlf. 20 45 27 24

hekn@ucl.dk

Jens Aage Poulsen

Lektor

tlf. 51 66 59 94

jeap@ucl.dk