Hvem kom først til Grønland?

For omkring 4.500 år siden indvandrede et folk fra det nordøstlige Canada til det nordlige Grønland. Efterhånden bredte de sig ned langs den nordøstlige kyst af Grønland. Menneskene levede sammen i små grupper.

De skaffede det, de skulle bruge, ved at jage på moskusokser, sæler, isbjørne, polarræve, fugle og harer. De fiskede også, men de havde ikke både, så fangsten foregik fra kysten og kanten af isen. Redskaberne lavede de af flint, ben og knogler. Man kalder disse første mennesker for Independence I-kulturen. Efter ca. 500 år forsvandt den. Måske fordi klimaet blev mere fugtigt og koldere.

Samtidig indvandrede et andet folk fra Canada til den sydlige del af Grønland. De kaldes Saqqaq-kulturen. Dengang lå indlandsisen op til 50 km længere inde i landet end i dag. Saqqaq-folkene fremstillede både. Fra dem fangede de sæler og hvaler. De jagede fugle, rensdyr og fiskede. Fund tyder på, at saqqaq-kulturen forsvandt efter et par tusinde år. Måske skyldtes det, at klimaet ændrede sig, så der blev færre fangstdyr.

Fund fortæller også om andre folk, der siden indvandrede fra Grønland – også langs kysten i den nordlige del af Grønland, men de forsvandt igen.

I 1200-tallet indvandrede Thule-folket (Inuit) fra Canada til Grønland. Navnet har de fået efter stedet i den nordvestlige del af Grønland, hvor man fandt de første spor efter dem. Thule-folket stammede fra Sibirien og er forfædrene til nutidens inuitter i Canada og på Grønland. Inuit havde kontakt med nordboerne, som kom fra Island til Grønland i sidste del af 900-tallet.

Skal du bruge denne kildes link, så klik her

Kilde

Mange grønlændere mener, at de – og ikke danskerne og Danmark – har ret til Grønland. En væsentlig begrundelse er, at grønlænderne var de første, der bosatte sig i landet. Det er historikeren Thorkild Kjærgaard, der fra 2002 til 2016 var ansat på Grønlands universitet, ikke enig i. I en kronik i Weekendavisen skrev han bl.a.:

”De første, som formåede at bide sig fast og bosætte sig i Grønland […] var nordboerne, som med den norsk-islandske høvding Erik den Røde i spidsen slog sig ned i Sydgrønland i slutningen af 900-tallet. Herfra bredte de (nordboerne) sig op langs vestkysten i det siden Kristi fødsel folketomme land. […]

Et par århundreder efter at nordboerne havde etableret sig i det sydlige og sydvestlige Grønland […] (kom Inuit) [… ] et succesfuldt erobrerfolk, til Grønland. […] Inuit havde intet de tidligere ur-amerikanske beboere (fx Independence- og Saqqaq-kulturen) i Grønland at gøre […]

Der er ingen samtidige vidnesbyrd om konflikter mellem inuit og nordboerne […].

Dermed ikke sagt, at det var presset fra Inuit, der var årsag til nordboernes forsvinden fra Grønland i løbet af 1400-tallet […]. (Nordboernes forsvinden var snarere) en konsekvens af den massive affolkning, der ramte Europa i 1400-tallet som følge af Den sorte Død.”

 

Kilden er et bearbejdet uddrag af Thorkild Kjærgaard: Det grønlandske janusansigt. Weekendavisen, 23. november 2018.