Kilde 1
Pesten
I midten af 1300-tallet hærgede pesten Europa. Ingen ved, hvor mange der døde. Forskere mener, at det måske var op mod halvdelen af befolkningen.
Einar Haflidson var en islandsk præst, der noterede, hvad der skete i årets løb. Om året 1349 skrev han:
”På den tid sejlede en kogge (et skibstype) fra England, og der var mange folk ombord. Og lagde ind til reden i Bergen, og lidt blev losset. Siden døde alle folk på skibet. Men straks kom godset på dette skib op i byen, døde byfolket straks. Da for soten over hele Norge og ødte således, at kun en tredjedel af folket overlevede […] Og den samme sot for over Hjaltland (Shetland), Orknynøerne, Suderøerne, Færøerne […] Denne sot kom ikke til Island.”
Kilde 2
I 1605 nedskrev præsten Jón Egilsson en øjenvidneberetning om pesten i slutningen af 1400-tallet. Denne gang ramte den Island:
”Denne pest dødelighed var så stor, at ingen havde oplevet eller hørt om noget lignende. På mange gårde døde alle mennesker. På de fleste gårde overlevede kun tre eller to, nogle gange børn, normalt to eller for det meste tre. Nogle af dem var nyfødte, og nogle af dem forsøgte at suge mælk fra deres døde mødre. Af disse så jeg en, der blev kaldt Tungufells-Manga.[…] Hvor der havde været ni børn, var der to, som overlevede.”
Pesten rammer Island 1402. Foto: Sagamuseet, Reykjavik.
Kilde 1: Jón Th. Thór (m.fl.) (2012): Naboer I Nordatlanten. Færøerne, Island og Grønland.
Kilde 2: Oprindeligt fra ”Safn til sögu Íslands og islanzkra bókmenta ad forny og nýju” (1856). Her fra Gunnar Karlson (2000): The History of Iceland. Minneapolis: University of Minnesota Press, s. 113